Svar: Triller ikke og asymmetriske deller på ballerne
Kære mor til E
Det er godt at I har fået jeres datter set på og det lyder som om at hun har haft brug for behandling - i hvert fald har hun trillet mere efter behandlingen ...
Du fortæller at du har fået nogle øvelser til hende og disse skal du naturligvis lave. Derudover så tænker jeg, at det at trille og bevæge sig omkring også handler om balance og om behov for at få stimuleret den vestibulære sans. Vi har i øret en snegl, hvori der er væske. Det er vigtigt at få sat gang i de væsker, fordi det har betydning for vores motorik og derfor skal børn vugges, drejes, rulles med, vendes på hovedet, gynges osv. fordi de derved får styrket deres motorik.
Hvis børn er født for tidligt, vil ofte have behov for ekstra træning af deres balance. De har ikke på samme måde som børn født til tiden kunne få trænet denne sans i mors mave. Når man er gravid, så går man naturligt rundt, man bevæger sig og hver gang man bevæger sig så bevæges barnet også inde i maven og barnets vestibulære sans stimuleres. Når man kommer ud før tid, så lægges man i en kuvøse, man ligger ofte stille, vendes kun når der skal gives mad, skiftes ble, sættes sat-måler på osv. og det gør at barnet ikke får trænet balancen som det ellers ville have gjort.
Hvis den gravide har været sengeliggende en stor del af graviditeten, så kan man også nogle gange se, at barnet har brug for at få styrket sin balance efterfølgende.
Ofte ser man også at børn med øreproblemer har en dårlig balance og helst vil ligge stille, fordi det gør ondt, når hovedet bevæges og væskerne i øret bevæges.
Jeg tænker, at hvis jeres datter er født med en skævhed eller stramning af nogle af sine rygmuskler, så har det naturligt været svært for hende at bevæge sig og hun har derfor ligget mere stille. Det er derfor rigtig godt at I har fået løsnet op for dette og det er derfor også ekstra godt at I har opmærksomheden på at hun skal støttes motorisk. Og altså ikke kun opmærksomhed på at hun skal trille, men faktisk gerne på at hun skal vendes i alle retninger og tumles med, så megt som ...
... muligt.
Du kan f.eks. danse med hende, svinge hende fra mor til far, gynge hende på en sansegynge, snurre hende rundt i en tummelumsk eller bilibo, vippe hende hen over en stor gymnastikbold eller lignende. Se f.eks. dvd´en "Stimulastik" og overvej også om I skal gå til noget babygymnastik, tumlastik eller lignende.
Med hensyn til asymmetriske ballefurer, så er det noget vi sundhedsplejersker normalt undersøger, når vi ser barnet første gang. Det er sådan, at når barnet ligger på maven, så skal furerne i ballerne og på lårenes venstre og højre side sidde lige overfor hinanden. Gør de ikke dette, så undersøges barnet af læge/børnelæge for hofteklik - egen læge vil normalt også tjekke dette ved 5 ugers undersøgelsen.
Mange børn (og også voksne) har lidt asymmetriske furer uden at det har nogen betydning. Det samme gælder skævhed i revnen mellem ballerne og revnen kan godt dreje lidt til højre eller venstre op mod rygsøjlen, uden at det behøver betyde noget.
Jeg går ud fra at jeres datter både er set af sundhedsplejerske og egen læge og at de også har tjekket for asymmetriske ballefurer og at de ville have reageret, hvis der var mistanke om skævhed i ryggen eller problemer med hofte. Det undrer mig, hvis man ikke har konstateret dette for lang tid siden, din datter er 6 måneder nu ...
Naturligvis skal din datter tjekkes og hvis du synes at lægen går for let hen over det og du har brug for at få din datter tjekket yderligere, så synes jeg du skal tale med lægen om hvorvidt I kan få en henvisning til en ortopæd eller om det vil være relevant at få hende røntgen fotograferet. Det sidste vil en ortopæd også kunne vurdere.
At din datter ikke er så glad for at ligge på maven, behøver ikke skyldes skævhed i bækken, hofter eller ryg. Det kan sagtens være fordi hun ikke har været vænnet til det fra hun var ganske lille. Det er temmelig anstrengende at ligge på maven og derfor protestere mange børn mod det - de ved jo ikke at det er godt for dem :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

