Brev:
Lege tre sammen

Hej Helen,
Vores datter på 4 år går i en skøn, lille, Reggio Emilia inspireret børnehave. Hun trives rigtig godt.
Som du ved, bor vi i udlandet, og børnehaven er engelsksproget. Vi har boet her i snart 2 år, og før gik hun i en anden engelsksproget børnehave, så det er ikke længere noget problem for hende at tale engelsk.
De er tre piger og seks drenge i børnehaven - i en gruppe naturligvis. Pigerne er hhv. 3, 4 og 5 år. De to andre piger, M og L, er begge fra landet vi bor i. Den mindste pige taler lidt engelsk, og gik med vores datter i den gamle børnehave.
Jeg har lige fra vores datter startede i september bekymret mig lidt om, at der kun var tre piger. Men tænkte, at jeg ville se tiden an og ikke gøre et problem ud af noget, som måske ikke ville være et problem for min datter. Hun siger ikke, at hun savner at lege pigelege. Men når hendes veninde fra den gamle børnehave er på besøg, så leger de to på en helt anden intens og inderlig måde end jeg har indtryk af, at min datter gør med pigerne i børnehaven. Dog ikke kun traditionelle pigelege. Også fange-leg og gemmeleg.
Igår sagde min datter uopfordret i forbindelse med at hun legede prinsesse herhjemme: Når vi leger prinsesser i børnehaven, så snakker jeg engelsk til M og L, men de snakker (det lokale sprog) og så siger jeg "xxxxx" (som betyder noget i retning af "I don't want" og det var det første engelske hun lærte i den gamle børnehave. Pædagogerne der syntes, at hun hurtigt skulle lære, hvordan hun kunne sige fra uden at blive fysisk, hvis de andre børn tog hendes legetøj, skubbede og den slags 2-3 årige naturligt nok gør, når de ikke har et fælles sprog).
Forleden i børnehaven lagde jeg mærke til, at de to andre piger sad tæt sammen. Min datter "møffede" sig ned mellem dem, og de blev de ikke sure. Men de rejste sig straks og ...
... gik lidt væk og satte sig sammen der. Min datter legede videre med noget andet.
Jeg har lagt mærke til, at den store pige ofte rækker min datter tusserne og lign. Og jeg har indtryk af, at den mindste pige synes, at min datter er lidt spændende, fordi hun er ældre. Vil gerne se med, når hun tegner o.s.v.
Så summa summarum, så vil de tre piger vist gerne hinanden. Og de to andre piger er nogle piger med gode sociale evner, som jeg kender dem.
En dag, hvor jeg spurgte min datter hvem hun havde leget med, nævnte hun de voksne. Hun er enebarn, og får masser af voksenkontakt herhjemme, så jeg ville jo gerne, at hun havde masser af børne-kontakt, også til andre piger, når hun er ude. For så vidt jeg ved, er børnehavealderen en vigtig tid for at udvikle kønsidentiteten?
Min datter nævner ind imellem, at hun har leget - eller haft en lille konflikt - med nogle af drengene i børnehaven. Så der er relationer til dem. Jeg kender nogle stykker af drengene ret godt, fordi deres forældre er vores venner. Og de er ikke kun traditionelle "vilde drenge", men også drenge som kan lide puslespil, bøger, klippe-klistre o.s.v. Så selvfølgelig kan hun også lege nogle "pige-ting" ud med dem. Eller lege monster, action man eller fangeleg. Det synes hun også er sjovt, kan jeg se.
Så, Helen - skal vi bekymre os eller bare lade tiden gå og håbe på flere piger i børnehaven, og at de to andre pigers engelsk bliver bedre?
Jeg har allerede tænkt mig at vende det med de dygtige og engagerede voksne i børnehaven. Jeg tænker, at de måske kan sætte nogle "kun for piger-lege" igang. Måske gør de det allerede.
Jeg har også tænkt mig at lave legeaftaler mellem de tre piger. Den mindste piges forældre kender jeg ret godt.
Men før jeg gør det, ville jeg blive rigtig glad for dit kloge input :-)
Mange hilsner,
Lene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder