Brev:
Vågner alt for tidligt

Hej Helen
Vores lille prinsesse er nu 7,5 mdr og er ved at drive os til vanvid for for hun vågner kl. 05.30. Hun har siden skift til vintertid rykket sin søvn fra 7 (sommertid) til 6.00 (vintertid). Men det rettede sig faktisk lidt ind igen. Men så begyndte hun at vågne tidligere og tidligere og vi er nu nede på 5.30/5.45. Vi har prøvet alt muligt - ammet hende, aet hende, givet hende sut, flyttet hende til barnevogn og trillet den lidt - men intet virker. Hun er bare vågen.
Det er ligegyldigt, hvornår vi putter hende. Eller dvs. putter vi hende senere vågner hun stadig 5.30 - putter vi hende tidligere, vågner hun tidligere.
Dagen ser sådan her ud - og den er faktisk ret præcis i tiderne efterhånden.
05.30: Vågner (ammes ikke her for så spiser hun ikke morgenmad - og hun gider ikke sove af det alligevel)
07.00: Morgenmad - grød af en slags
09.00: frugtmos (ammes hvis hun ikke har gidet morgenmad)
09-15 - 10.15 (nogengange 10.30): formiddagslur
11.00-11.30: Frokost - rugbrødsbidder og mos
13.00: Ammes
13.15: Eftermiddagslur (1,5 time - tit skal jeg efter 45 min trille hende et par minutter)
15.00: frugtmos (nogengange ammes)
17.30: Aftensmad
19.15: Ammes og puttes
Sover ca. kl. 20.00
23.00: Ammes
03.00 Ammes
Hun sover jo så kun ca. 9-10 timer om natten og 2-3 timer om dagen. Resten af hendes ...
... rytme synes jeg faktisk er helt fin. Vi er begyndt at give hende lidt natgrød kl. 19 for at se om hun så kunne skubbe natamningen lidt, men det gør ingen forskel.
Nattesøvnen er stadig ret afbrudt. Enten fordi hun sidder op eller fordi hun skal have sin sut, dyne eller noget. Hun har meget svært ved at finde roen selv igen. Vi er inde i en kampagne med at lade hende ligge lidt selv, men det ender som oftest med at hun flipper helt ud. Eftermiddagsluren er også typisk afbrudt hvor hun lige skal trilles lidt eller have sin sut igen).
Hun er lidt for afhængig af sin sut efter vores mening - vågner tit desperat fordi den er væk. Vi prøver først at få hende til at sove videre uden og det lykkedes vel halvdelen af gangene.
Så hun sover ikke ret meget - og får ikke så meget god sammenhængende søvn. Og det er jo synd for hende. Ikke at hun virker træt i løbet af dagen, men hun har jo brug for længere perioders god søvn.
Udover det her trives hun fint. Kravler, rejser sig op af lave ting, spiser små hapsere selv med hele hånden - og spiser igen OK portioner.
Kan vi gøre noget for at ændre på den tidlige morgen? Og kan vi hjælpe hende til mere sammenhængende søvn? Eller må vi leve med det på den her måde? Det slider mig helt ned at vågne konstant om natten og så samtidig skulle op så tidligt.
Med venlig hilsen
Rikke
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor