Svar: Slut med mad om natten
Kære Charlotte
Dejligt at høre at du har købt min bog om børn og mad :)
Din datter er 6 måneder gammel og har stadig brug for rigtig meget mælk ved siden af sin skemad. Det handler ikke kun om at hun skal have mælk og sit behov for f.eks. kalk dækket, det handler også om at hun skal have sikret sit væskebehov og det er stadig begrænset, hvor store mængder hun kan drikke af en kop.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen derfor have brug for 5-6 amninger eller flasker i døgnet og i 7 måneders alderen vil det være passende at skære ned til 4 amninger eller flasker. De fleste børn vil i din datters alder indtage mellem 800-1000 mælk i døgnet enten via bryst eller flaske.
Det er rigtigt at din datter efter 6 måneders alderen ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. Det er dog en forudsætning at hendes behov for både mælk og skemad stilles på døgnets andre tidspunkter, hvis hun skal kunne undvære midt nat. Og et realistisk mål er at hun kan sove fra ca midnat til næste morgen tidlig uden mælk. Det vil sige sove 5-6 timer og det er at sove igennem i denne alder.
Det vil være passende at hun får flaske tidlig morgen (05/06), inden formiddagslur (9.30), inden middagslur (13), evt. eftermiddag (16.30)), aften (20) og sen aften (24) og at hun så derefter sover uden mælk midt nat. Det er altså amningen kl 03 du skal forsøge at fjerne.
Når hun vågner og søger brystet, så tager du hende over til dig, am hende liggende og lad hende sutte et par minutter. Herefter forsøger du så at lirke brystvorten ud af munden på hende. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen, lader hende atter sutte lidt, ...
... men lirker så brystvorten ud af munden igen.
Det kan i starten godt være nødvendigt at gentage processen måske 5 gange og det er helt fint, men stille og roligt vil hun acceptere at hun ikke behøver brystet i munden for at sove og så vil du opleve at hun slipper, triller om på siden og sover videre der. Her flytter du hende så tilbage til egen seng igen.
Samtidig med at du arbejder på at lirke brystvorten forsigtigt ud af hendes mund, skal du så sætte en klud i stedet, eller holde hende i hånden, kærtegne hendes hår osv. så når hun efterfølgende vågner og søger dig, så vil du kunne berolige hende med disse kærtegn og altså uden brystet. I starten vil hun have behov for lige at komme over til dig, for at sove videre - uden brystet - men stille og roligt vil hun kunne blive i sin seng og du vil kunne berolige hende med samme klud, kærtegn osv. imens hun ligger, hvor hun fra starten er puttet.
En anden mulighed er naturligvis at lade far tage over om natten, fordi hun sagtens kan putte sig ind til ham og få den nærhed og tryghed som er nødvendig og han kan af gode grunde ikke amme. Og der er her ikke tale om en kold tyrker, hvor hun bare får lov til at græde ulykkeligt. Det er jeg bestemt ikke tilhænger af. Der er her tale om at far er der, beroliger, betrygger, giver hende al den nærhed hun har behov for og at de to evt. sover sammen i nogle nætter, så hun lærer at sove netop med fysisk kontakt og nærhed i stedet for brystet. Far kan godt give hende lidt vand i stedet, hvis hun virker tørstig, men som udgangspunkt behøver hun ikke få noget, hvis hun spiser og tilbydes mælk nok i løbet af dagen og aftenen.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.