Annonce

Annonce

Svar: Hvad fejler min dreng mon?


22. november 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hej med dig

Det lyder som om at du har været bekymret længe og selvom du har opsøgt flere læger og mange efterhånden har set på din dreng, så bliver du ikke beroliget. Og det er naturligvis et problem, at du har en fornemmelse af at din dreng fejler noget, og du oplever ikke at blive lyttet til og taget alvoligt.

Du kan vælge at søge privat undersøgelse, hvis du skønner det nødvendigt. Nogle af privathospitalerne tilbyder børneundersøgelse. Du kan gå ind under privathospitalsguiden.dk og søge under f.eks. børnelæge og så kommer de privathospitaler frem, som har en sådan ansat. Det koster naturligvis penge, men du skal vide at det er en mulighed.

Du fortæller at du ammer fuldt og at din dreng ikke har fået andet end mælk hos dig. Du fortæller at han har eksem over hele kroppen, at hans næse og øjne løber, at han ofte har ondt i maven, at hans afføring skifter en del i farve og konsistens, at han ofte virker hævet under øjnene, generelt virker irritabel osv. For mig lyder det som om at din dreng har allergi.

Problemet er at man jo ikke helt præcist kan vide, hvad han har allergi overfor, fordi han ammes. Men faktisk så er det sådan at nogle børn reagerer allergisk på mors mælk, eller på nogle af de ting din mælk indeholder. Det sker ikke tit, men det sker.

Hvis han f.eks. har mælkeallergi, så kan han reagerer på at du indtager komælksprodukter, fordi han får en smule af dette via din mælk. ...


Annonce

... Derfor kan det være nødvendigt, at du overvejer om du skal fjerne nogle fødevarer fra din kost, for at se om det giver en ændring hos ham. Jeg synes dog ikke at du skal gøre dette alene, jeg synes der bør være en læge inde over - men det du beskriver lyder i mine ører som om, at der godt kunne være tale om at han har mælkeallergi.

Et barn med mælkeallergi vil i de fleste tilfælde som sagt kunne tåle modermælk, men nogle gange reagerer børn med mælkeallergi på komælksprotein i modermælken og du kan her efter aftale med lægen forsøge med en mælkefri diæt til dig. Det vil sige at du skal undgå at drikke mælk, undgå at spise ost, fløde, surmælksprodukter osv.

En anden mulighed er at forsøge med modermælkserstatning og børn med mælkeallergi kan ikke tåle de almindelige modermælkserstatninger. De fleste børn kan derimod godt tåle de højt-hydrolyserede modermælkserstatninger, som Althera, Profylac og Nutramigen. De højt-hydrolyserede modermælkserstatninger købes på apoteket.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Der er dog enkelte børn, der heller ikke tåler disse produkter og de skal i stedet have en aminosyrebaseret modermælkserstatning - Neocate. Dette ordineres af lægen.

Så jeg synes du skal tale med en læge, evt en børnelæge om hvorvidt din dreng kunne have mælkeallergi og om du skal prøve med diæt eller om andet vil være tilrådeligt :) Jeg synes din bekymring skal tages alvorligt.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce