Svar: Sprog - 18 mdr.
Kære Anne
Din datter er kun 1 ½ år gammel og det lyder som om at hun er rigtig god til at kommunikere og forsøger at bruge sproget og indgå i en dialog. Det er rigtig godt og du skal naturligvis vise hende, at du forstår hende og gerne vil tale med hende, ligesom du også skal sætte ord på for hende, så hun hører, hvad tingene hedder.
Når din datter peger på noget hun gerne vil have, så kan du sige "vil du gerne have bamsen?", så hun hører at det hun peger på f.eks. hedder bamse. Det er vigtigt at du ikke siger "kan du sige ..." og på den måde presser hende til at sige bestemte ting, men at du i hverdagen generelt bruger ord på de ting hun naturligt kommunikerer omkring, så hun hører ord igen og igen og hører, hvordan de udtales rigtig.
Det er vigtigt at du synger sange for/med hende, gerne fagte-sange hvor hun skal bruge sin mimik, sine hænder, krop osv. samtidig med at hun ...
... bruger ord. Det er vigtigt at du læser bøger for hende og taler med hende om de ting I læser om, billederne i bogen osv. Alt det du sikkert allerede gør.
Og så er det også en rigtig god idé at få hendes ører tjekket af en ørelæge. Netop fordi hun har haft mellemørebetændelse flere gange, så kan det være en god idé at en ørelæge ser hendes ører efter og evt. laver en høreprøve. Du behøver ikke henvisning for at få tid hos ørelægen, du kan bare ringe.
Talepædagog synes jeg ikke lyder nødvendigt endnu, hun er som sagt godt igang med at kommunikere og er stadig ikke ret gammel :) Der vil sandsynligvis være tilknyttet talepædagog til institutionen og du kan tale med pædagogerne om, hvem det er og de eller du kan kontakte vedkommende og høre, hvornår man i givet fald vil gøre noget. Ofte ikke før barnet er 2 ½ - 3 år gammelt ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

