Brev:
Putte-cirkus
Kære Helen,
Min datter har fortsat meget svært ved at blive lagt om aftenen - også selv om vi venter til vi tænker, at nu må hun altså være træt (klokken 21). Det er som om hun liver voldsomt op hver aften kl. 19.30 og frem efter.
Når vi så vil putte hende, starter balladen. Hun nægter simpelthen at komme i seng og står op i sengen og skriger - også selv om vi har læst bog først i sofaen og siden en i sengen.
Vi prøver at genfortælle dagen, men hun råber bare "nej-nej" igen og igen. Vi ligger som regel hos hende 15-30 minutter, indtil hun er faldet så meget til ro, at vi kan liste ud. Vi ligger på gulvet, bare vi vil ligge os på sofaen i hendes værelse, bliver hun utilfreds. (Jeg skriver "vi", men det er selvfølgelig kun en forælder, der putter ...)
Hvordan kan vi få en rarere puttesituation for alle?
Samtidig har jeg lige i aften oplevet, at jeg bare ikke orkede mere. Min datter er MEGET på mig, mor er den eneste, der dur, og det betyder selvfølgelig, at jeg er mere eller mindre på 24-7 og ofte må neddrosle de helt basale behov (som mad og toiletbesøg ;o) ) til noget, jeg haster igennem, også når vi er ude eller har de i øvrigt søde bedsteforældre eller andre på besøg. Der er ikke andre, der dur, heller ikke til bare at sidde og se fjernsyn sammen med. Det er fint nok - hvis bare min datter var glad! Men når hun er så ked af det, er det svært, for jeg føler ikke, at jeg gør tingene ...
... godt nok og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er på nedsat tid og henter hende relativt tidligt, så det er ikke fordi vi slet ikke har tid sammen til hverdag.
I aften hvor jeg så skulle putte hende og hun bare stod og skreg, kunne jeg bare mærke, at jeg måtte gå ud. Min kæreste var heldigvis hjemme, så han kunne tage over, men jeg er jo godt klar over, at jeg svigter min datter på et tidspunkt, hvor hun har brug for mig, og jeg svigter hendes tillid. Hvordan tackler man sådan en situation bedst? I aften prøvede jeg at sige til hende, at jeg meget gerne ville ligge ved siden af hende, men at jeg fik ondt i ørerne, når hun råbte så højt. Så sagde hun forstående nok "nå" - og begyndte så at skrige igen.
Jeg er ked af - for vores alle sammens skyld - at min datter er så ked af at blive lagt. Jeg er også ked af, at hun ikke kan nyde godt af de gode mennesker (far, bedsteforældre) hun har omkring sig, men hele tiden vil have mor. Jeg tænker på, om jeg har gjort noget forkert, været for meget på eller for lidt eller hvad ved jeg ...
Det skal måske også med for det samlede billedes skyld, at hun hver dag er ked af at skulle i vuggestue. Det er far, der afleverer. Hun er glad og igang med at lege, når jeg henter, og hun har gode pædagoger og pædagogmedhjælpere, men afleveringerne og de tyve minutter op til hun skal ud af døren herhjemme er ikke gode.
Har du nogle gode råd?
Med venlig hilsen
Nikkeline
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.