Svar: Sove inde
Kære Rikke
Med hensyn til at sove ude i efterår og vintermåneder, så anbefales følgende:
- Børn må ikke sove ude, hvis det er koldere end minus 10 grader
- Barnevognen skal altid stå i læ for regn, rusk, rim og blæst
- Barnevognen skal være vind og vandtæt, gerne isoleret i bunden med en flamingoplade eller en isoleringsmadras. Lammeskind kan også bruges, men vær opmærksom på risiko for allergi og brug det kun udendørs og vask det tit.
- Barnet skal være iklædt godt tøj, så kun ansigtet er frit. Føler man barnet i nakken, må barnet hverken være svedig eller kold.
- Er det koldt må barnet højst sove ude i to timer og altid kun under opsyn
- Har barnet astmatisk bronchitis, kronisk mellemørebetændelse eller en hjertesygdom bør det altid sove inde i koldt og tåget vejr.
Derudover skal man være opmærksom på at syge børn, børn med feber aldrig må sove ude. Syge børn skal observeres indendøre! Der er ikke dokumentation for at barnet hærdes mod infektioner ved at sove udendøre.
Det kan være rigtig svært at lære barnet at sove inde om dagen, når man først har fået skabt en god rytme med at sove ude og nogle gange er den bedste løsning at lægge sig med barnet. Du kan derfor prøve at ...
... lægge dig med ham, når han skal sove til middag og lade ham falde i søvn i dobbeltsengen, sammen med dig. Denne nærhed og tætte kontakt, kan nogle gange gøre at han så vil kunne overgive sig til søvnen. Du kan åbne vinduet i soveværelset inden, så værelset er fyldt med frisk kølig luft og trække gardinerne for, så det er lidt mørkt. Evt. overveje et mørklægningsgardin. Du skal naturligvis sikre dig at han ikke kan falde ned af jeres seng.
En anden mulighed er at tage barnevognen ind og putte ham i vognen indendøre, så han stadig sover i sin vogn og dermed det sted han er glad for at sove i, i løbet af dagen. Du behøver her ikke pakke ham så meget ind, at han skal "åbnes for", når han først er faldet i søvn så han derved vågner igen.
Hvis barnet udendørs er vant til at blive puttet i en voksipose eller lignende, så hjælper det også nogle gange at bruge denne indendøre. Så han gøres klar og puttes i posen som han plejer, og i stedet for at posen kommes i barnevognen, så puttes han i egen seng eller i dobbeltsengen ved siden af dig ...
Mange af tingene har du allerede forsøgt, men jeg håber du alligevel kan bruge mine tanker lidt videre. Fortsat held og lykke med ham :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

