Annonce

Annonce

Svar: Sover kun 40 min af gangen


25. november 2011

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære L

Tillykke med lillebror og velkommen tilbage :)

Det lyder som om at din lille dreng sover godt, men at han har svært ved at skifte mellem de forskellige søvnfaser og at han derfor ofte vågner op og er ked af det. Det skift han skal lave fra den ene søvnfase til den anden bringer ham op i nærheden af vågen bevidsthed.

Der er ikke noget i vejen for at han sover 1-2 korte lure i løbet af dagen. Det er helt normalt at børn powernapper en gang imellem. Men det er vigtigt at han også får mulighed for at få en lidt længere lur midt på dagen og det skal du hjælpe ham til.

Det vil være rigtig godt at du med den alder din dreng har nu, arbejder på at han skal sove 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en sen eftermiddagslur. Det vil være rigtig godt at du putter ham med et fast ritual, klud, beroligende ord, kærtegn eller lignende så han genkender dette og forbinder det med at skulle sove. Det ritual du bruger når du putter ham skal også bruges der hvor du ønsker at han skal sove videre.

Det er ofte en god idé at svøbe ham, evt. bruge en voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose og hvad de nu alle sammen hedder. De fås i forskellige kvaliteter og til forskellige priser. Det at blive puttet i en sovepose kan give både genkedelighed og tryghed, men også fysisk ro, så han hjælpes til at holde sammen på sig selv og koble fra.

Det er også en god idé at du bruger dine hænder på hans krop, så han kan mærke at du er der. Lad dine hænder have lidt tyngde på ham og hold evt. hans hænder og arme samlet ind til kroppen, så du hjælper ham til fysisk ro.

Når ...


Annonce

... han vågner vil det være en god idé at du prøver at få ham til at sove videre, hvor han er puttet. Ligger han i barnevognen så er det godt at køre ham lidt, vugge og lulle ham til ro igen - præcis so du gør. Det kan være en rigtig god idé at du søger for at han en gang dagligt - gerne til middagsluren køres en lang tur, fordi du derved netop får hans rytme, hans indre ur påvirket og får givet ham følelsen af at have behov for at sove lidt længere.

Han skal naturligvis lære at sove, uden at være i bevægelse og her er metoden at du holder dig i nærheden og vugger / triller lige der, hvor du erfaringsmæssigt ved at han er ved at vågne lidt op. Tril barnevognen, hold pause, afvent, hør om han klynker og tril igen, hvis han ikke siger noget holder du vognen stille, hvis han klynker triller du lidt igen, beroliger, vugger og holder atter pause. Ved hele tiden at trille lidt, holde pause, afvente, så lærer du din dreng, at han ikke behøver være i bevægelse for at sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sørg for at hans vågne perioder er aktive perioder. Han er ikke længere et spædbarn men en lille aktiv baby og det er rigtig vigtigt at han bruger sig selv både motorisk og mentalt, når han er vågen - fordi det netop også giver bedre og mere sammenhængende søvn, når han så skal sove.

Vær også opmærksom på hans indtag af mælk, mange børn har brug for at få sat mælkemængden lidt op i denne alder og der er en risiko for at de begynder at slatspise og slatsove lidt :) Ovenstående og dette kan du læse mere om i min bog "Sådan får du dit barn til at sove".

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce