Brev:
Natteskræk og voldsomme udbrud

Kære Helen.
Tak for dit sidste svar! Vi væbner os med tålmodighed og glæder os til han er ude af sin fase :o)
Vi har stadig store problemer med at få vores dreng til at sove, og han er urolig rigtig mange nætter. Vi er begyndt at tage ham op lidt tidligere om morgenen for at være sikker på, at han er rigtig træt om aftenen, og han må helst ikke sove mere end en time til middag (og ikke vågne ret meget senere end 14), ellers er han lysvågen til langt ud på aftenen).
Den sidste uges tid han desuden begyndt at have nogle meget voldsomme udbrud om dagen. Hans reaktion er meget lignende natteskræk (som han også har næsten hver aften/nat. Det starter med at han bliver sur over et eller andet. Et nej, eller andet der ikke lige blev som han ville. Han hidser sig så meget op, at han er helt udenfor rækkevidde, har fråde om munden og et vildt blik. Han skriger så højt og nærmest dyrisk at man får helt ondt i ørerne, inklusiv ham selv. Også selvom vi reagerer stille og roligt, prøver at tage ham op, fortælle at vi godt kan forstå han synes det er træls at han ikke må nøjes med at spise pålægget på brødet, eller hvad det nu kan være.
Han bliver fuldstændig ude af sig selv og det kan vare 15-20 minutter, hvor han så bryder ud af anfaldet og søger os. ...
... Nogengange kan vi bryde anfalde ved at en af os går (mens den anden stadig er i rummet). Så løber han efter og rækker armene op... herefter falder han så til ro. Det er nøjagtig det samme der sker når han vågner sent om aftenen/midt om natten og i dag også da han vågnede i morges. Han var så udmattet bagefter at han faldt i søvn og sov til kl. 10!
Han er også rigtig aktiv hele dagen, han løber rundt og er ud over de lidt bekymrende anfald en glad dreng i rivende udvikling. Det sproglige er ikke helt så langt fremme endnu, men han forstår rigtig meget. Kan pege på sine øjne, mund og næse og bamsens og mors (uden at vi har øvet det). Han siger "det", "bog", "hov", "varm", "papa", og "mam". Men de fleste ting bliver formuleret som "det" lige meget hvad det drejer sig om. Han elsker biler, tog, lastbiler og kravler og på alting og udforsker alt.
Vi er selv sagt lidt bekymrede over de anfald og over at de er så hyppige... han har generelt svært ved at geare ned om aftenen, så ofte må vi putte ham i flyverdragt og køre en tur i barnevognen. Så sover han efter 5 minutter og han kan blive båret op i seng. Er det normalt at være så aktiv? Og at have så mange udbrud i løbet af dagen (mindst et om dagen og 1-2 gange om natten).
Kærlig hilsen
Storbymor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.