Svar: Projekt gå-selv og mælke-intolerance
Kære Iben
Med hensyn til at gå, så synes jeg ikke at du skal være bekymret. Så vidt jeg forstår ud af dit brev, så kan han jo godt kravle og har derfor lært sig det vigtige krydsmønster.
Et tegn til at kunne gå selv er at han rejser sig frit i rummet, altså at han fra at sidde, bliver i stand til at rejse sig op og stå frit. Du skriver at han står frit i rummet, så mon ikke han i øjeblikket har behov for den trygge hånd at holde sig til, men vil lære at slippe hånden forholdsvis hurtigt.
Det er fint at I sætter jer foran ham og lader ham gå imellem jer, så han på den måde lærer at gå selv, men samtidg ved at han kun skal to skridt frem, så kommer han i favn.
Derudover så vil det være en rigtig god idé at købe en gåvogn. Ikke en vogn til at sidde i! med en vogn, som han skubber frem for sig. På den måde har han noget at holde i, som ikke er jer og vil langsomt lære at slippe. Nogle vogne kører lidt for hurtigt til at barnet kan følge med, her kan det være en god idé at lægge en betonsten eller nogle tunge bøger i vognen.
Med hensyn til mælk og allergi, så vil barnet hvis det er overfølsom for mælk ofte have opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse, astma og/eller eksem. Oftest er der symptomer fra mere end et organsystem, men i nogle tilfælde er det eneste symptom et svært og vedvarende børneeksem.
Symptomerne kan komme umiddelbart efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere.
Man taler om laktose-malabsorption eller mælke-intolerance, når det ikke er proteinerne i mælken, men mælkesukker (laktose) man har ...
... problemer med.
Laktose-malabsorption er en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed. Ved laktose-malabsorption har man for lidt af enzymet laktase i tarmen. Det betyder, at laktosen kommer ufordøjet ned i tyktarmen, hvor den giver mavesmerter og diarré. Det er ubehageligt, men ikke farligt.
Ved laktose-malabsorption kan man ofte tåle moderate mængder mælk, og man kan som regel spise ost. Det kan være medfødt eller komme senere i livet. Den medfødte variant er meget sjælden og ses allerede, mens barnet ammes, da modermælk indeholder laktose. Barnet trives ikke og har sure afføringer.
Som regel opstår laktose-malabsorption først i 2-4 årsalderen, men kan komme senere. Det kan også opstå ved sygdomme, der påvirker slimhinderne i tarmen, fx ubehandlet cøliaki.
Da din søn ikke har haft diarré eller på anden måde været dårlig, når han har indtaget fødevarer med mælk, så vil jeg formode at han godt kan tåle mælk. Han har jo faktisk haft det modsatte:o)
Hvis du stadig er usikker på det, så vil lægen efter ferien kunne lave en priktest eller tage en blodprøve og vurdere hvorvidt han har en allergisk reaktion. Hvis disse prøver skal vise noget, så er det dog vigtigt at han ikke har været uden denne kost, men stadig får et indtag af mælk dagligt.
Som du beskriver det, så vil jeg tro at han har reageret med mavekneb, fordi han har været syg og har pludselig har fået en forholdsvis stor mængde mælk ned i en ellers tom mave.
Jeg synes du skal prøve at give ham lidt mælk igen, prøv i første omgang i små mængder, prøv også at give ham lidt yoghurt og se hvad der sker.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.