Brev:

Dagpleje og selvstændighed

---

Kære Helen

Tusind tak for dine gode råd og svar på mit tidligere spørgsmål. Nu er jeg igen tilbage med flere spørgsmål og tanker.

Min søn på snart 17 måneder er en livlig og glad dreng. Han trives rigtig godt hjemme, vi kysser og knuser meget, han siger mange ord og udtrykker sig så fint.

Han har været i dagpleje siden Maj i år. Indkøringen var lang og hård, og han trivedes ikke de første mange måneder. Om morgenen klamrede han sig til mig og græd når jeg gik. Han ville ikke sove ordentligt, græd meget og ville hele tiden være i nærheden af dagplejemor.
Også i legestuen græd han og ville kun sidde på dagplejemors skød.

I august i år havde vi en samtale med dagplejepædagogen fordi G stadig ikke trivedes, og vi blev enige om at min søn ikke skulle være i legestuen, og de betegnede ham som en følsom dreng, som vi selv er enige i at han er, på visse områder. Ugen efter vores samtale skulle min søn i gæstedagpleje i 3 uger.

Vi var selvfølgelig spændte og nervøse for hvordan det skulle gå, men det gik ud over alle forventninger og allerede den første dag faldt G selv i søvn og sov i 3 timer. Han stortrivedes og gæstedagplejeren kunne gå fra ham uden han blev ked af det. Det var simpelthen en stor lettelse for os, at se ham glad for at komme afsted. Det fortsatte heldigvis hos hans faste dagplejemor, og siden har der ikke nogen problemer med at aflevere, G har sovet og trivedes nu så godt i dagplejen, hvilket er fantastisk.

Jeg tænker at jeg skal prise mig lykkelig for at min søn gerne vil i dagpleje om morgenen, men det har nu vendt sig på den måde at han ikke kan komme hurtigt nok indenfor og igang med at ...

---

---

... lege. Vi har ikke stressende morgener, vi kommer godt hjemmefra og kigger på busser, traktor og biler på vejen hen til dagplejen.

Om morgenen kommer vi indenfor, siger godmorgen og tager overtøj af. Nogle dage løber han indenfor og andre dage hiver han med med ind. Jeg kysser altid farvel og fortæller at jeg kommer senere og henter, og det har jeg altid gjort. Så han kender ordene og ved at nu går mor. Han reagerer ved ikke at se efter mig, men jeg får lov til at gå.

Jeg har svært ved det fordi han før knuste sig til mig og vinkede, men nu kan jeg bare smutte.

Nogle eftermiddage vil han heller ikke med hjem, men det er kun når de er udenfor for at lege. Er de indendørs så er det ok, han vil gerne have overtøj på og knuse dagplejemor farvel. Jeg skrev i mit tidligere brev at min søn er en basse med krudt i måsen, og han derfor vil igang med at lege og hygge sig. Det er jo dejligt at han er tryg, men jeg kan ikke lade være med at tænke at han løsriver sig hurtigt fra mig, og om det er ok at han gør det på den måde som han gør det på. Vi støtter hans selvstændighed, for det ved vi at han øver nu, at klare tingene selv, og det giver vi fint plads til. Men Helen, hvor er det svært at føle at han ikke længere har brug for mig på samme måde.

Hjemme er han den skønneste og sødeste dreng som elsker at hjælpe med daglige opgaver, dække bord, trykke på vaskemaskinen og lægge legesager på plads i kurven. Vi har en fast og sund hverdag med rutiner og ingen aftaler, da vi føler at han får rigeligt med indtryk i dagplejen.

Jeg håber at du kan forstå hvad jeg mener. Det er lidt svært at forklare mine følelser og tanker. :-)

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---