Brev:
Fra dagpleje til børnehave - sociale udfordringer
Kære Helen
Jeg har to dejlige unger, en dreng på 1 og en pige på 3. Min datter er meget sensitiv, meget social, opfanger alt omkring sig, tænker meget og længe over tingene og har altid ligget lidt foran de fleste jævnaldrende i udvikling.
I dagplejen gav det hende mange frustrationer. For mens hendes jævnaldrende stadig legede parallellege, higede hun efter interaktion og fælles leg. Hendes frustrationer kom verbalt til udtryk ved at hun gentagne gange sagde at hun var ked af det, og at hun ikke havde nogen venner. Fysisk ved at hun skubbede til de andre børn, tog deres legetøj osv., alt for at ”tvinge” dem til at interagere med hende. Samtidig var hun i dagplejen primært sammen med drenge, og deres fælles leg var ofte voldsom, hvilket selvfølgelig også har præget hendes måde at omgås andre børn.
Nu er hun startet i børnehave, hvilket hun er glad for, da hun som nævnt er meget social. Problemet er dog, at hun har svært ved at komme ind i børnegruppen og derfor er meget alene. Hun står stille og forsigtigt og spørger om hun må være med i legen, men oplever ofte at hun får nej eller bliver ignoreret. Det gør at hun benytter sig af sit ”gamle trick” med at skubbe til dem, eller tage en ting fra legen, for på den måde at blive inkluderet.
Vi ser også af og til det samme mønster til f.eks. familiefester. Særligt udpræget i situationer, hvor der er mange krav, mange mennesker, larm osv. Hvilket der jo også er i børnehaven. Det ser ud som om hun gør det i ren provokation, men jeg fornemmer at det nærmere er et udtryk for frustration. Også fordi jeg samtidig observerer andre tegn på at hun er forvirret og frustreret i situationen. ...
...
Desværre resulterer hendes opførsel typisk i skæld ud og bebrejdelser fra de voksne, hvilket hun tager meget nært. Hun bliver enormt ked af det og ulykkelig, fordi hun ikke forstår hvad det er hun gør galt. Og så er hun desværre et barn, der husker alt og går og grubler over tingene. Kan f.eks. pludselig drømme om eller tale om en situation, der ligger langt tilbage.
Min datter har én god veninde (venners barn) som hun ser ca. én gang ugentligt, hvilket er ugens højdepunkt. Når hun er sammen med hende er det tydeligt, hvor meget min datter tørster efter social kontakt. Pigerne er jævnaldrende og meget glade for hinanden.
Når vi er hjemme og hun er i trygge rammer sammen med forældre og lillebror, virker hun glad, tryg og harmonisk og hun er en meget kærlig og opmærksom storesøster.
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min lille pige? Når vi overværer en situation, griber vi selvfølgelig ind og hjælper hende med anvisninger på måder at håndtere det på, men vi er der jo ikke hele tiden. Jeg tænker på at inddrage pædagogerne i børnehaven, men er i tvivl om hvordan jeg griber det an. Jeg vil jo helst ikke opfattes som en besværlig forælder. Og hvordan kan jeg gøre klart for visse familiemedlemmer, at det er fint de griber ind i en situation, hvor min datter f.eks. skubber til et andet barn, men at de skal gøre det uden at få hende til at føle sig forkert eller sætte hende i bås som umulig, besværlig, voldsom osv.?
Også gerne et godt råd til, hvordan jeg kan tale med min datter om hendes frustrationer, uden at sætte hende i en ”offerrolle” (”det er også synd for dig skat”). Jeg vil jo gerne styrke hende og give hende tro på sig selv.
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"