Svar: At bide
Hej med dig
Når små børn som din datter bider, så skyldes det ofte to ting:
1. At det er kærtegn der kammer over
2. At barnet mangler ord til at udtrykke sine følelser
Når kærtegn kammer over, så bider barnet ofte i en situation, hvor man sidder og kæler, nusser og har det dejligt. Pludselig får man et bid i sin skulder, kind eller lår. Jeg plejer at beskrive det som følelsen af "Jeg elsker dig så højt, at jeg kan spise dig" og det handler om at jeres datter er så lille, at hun ikke kan styre sig, hun forløber sig og kommer til at bide - i kådhed, glæde og kærlighed til jer. Altså kærtegn der kammer over.
Når det sker i situationer, hvor hun f.eks. får et nej, fordi du stopper hende i noget hun ikke må, så er det mere udtryk for frustration. Hun bider ikke for at gøre dig ondt eller straffe dig, det er ikke bevidst på den måde, men hun bider, fordi hendes krop kommer i oprør. Derfor vil man ofte også se at barnet kan finde på at slå, vride sig, sparke osv. som viser at barnet fysisk er i oprør.
Når børn mangler ord, så reagerer de fysisk. Jeres datter er ikke i stand til at forklare hvordan hun har det på anden måde, end ved at reagere med sin fysik og det er så det hun gør.
Det er meget fint at du markerer med et NEJ! eller AV! ...
... når hun gør noget der gør ondt på dig. Det er her en god idé også at sætte hende fra dig, så hun ligesom lærer at hun ikke kan være på skødet, når hun bider. Ved at lade en handling følge med, så husker hun det bedre - og handlingen er altså at flytte hende fra dig samtidig med at du siger nej.
Sker det når I nusser, kæler osv. så må du prøve at stoppe det inden det når så langt, så hun ikke forløber sig, men så det netop bliver den dejlige situation som I begge ønsker :)
Det er vigtigt aldrig at bære nag, selvom det gør ondt, så er det vigtigt at du glemmer det igen - det gør hun og hun gør det som sagt ikke i en bevidst ond mening. Men naturligvis skal du have lov til at sige NEJ! og AV! og markere, at det her var noget du ikke brød dig om :)
Hvis hun bider fordi hun er sulten, så skal du naturligvis give hende noget at spise og ikke skælde ud eller sætte hende væk. Det er netop vigtigt at anerkende at hun prøver at fortælle dig, at hun har brug for mad, brug for noget at bide i. Så hvis det sker, så skal du sige "er du sulten skat, se her er noget at spise" og så vise hende at du forstår hendes behov :)
Håber du kan bruge dette videre og at det giver lidt forklaring til hvad der sker med jeres datter og hvorfor hun reagerer som hun gør.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

