Annonce

Annonce

Brev:

Antal af amninger og skemad


1. december 2011

Alder:
6 mdr.

Antal af amninger og skemad

Hej Helen

Tak for en god brevkasse – jeg har læst flere breve om det, der bekymrer mig i forhold til min datter på 6½ måned, men jo mere jeg læser, jo mere bliver jeg i tvivl.

Jeg er i tvivl om antallet af amninger og mængden af skemad – jeg ammer ca. 6 gange i døgnet, de tre gange om natten. Jeg starter job om to måneder, så det skal jo gerne ændres.

Vores rytme er således:

Vågner ca. 6.30
Bryst 7.00
Grød med frugtmos (øllebrød, havregrød eller trekornsgrød) + vand 8.00
Formiddagslur 9-12
Grød med frugtmos (af hirseflager, rismel eller majsmel) + vand 12.30
Bryst 14.30
Eftermiddagslur 15-16
Youghurt/frugtmos
Grøntsagsmos med kød 18.00
Bad
Bryst 19.30 og puttes
Bryst ca. kl. 22.30, 02.00, 05.00

Vores datter er glad for skemad og har fra 6 måneder fået grød morgen og middag samt mos om aftenen, men jeg kan af dine andre svar se, at jeg skal skyde middagsgrøden til om eftermiddagen og i stedet give mos til middag, således at hun får skemad 4 gange? Jeg er i tvivl om mængden af skemad, da hun jo også gerne skal have plads til væske/bryst. Og må hun allerede nu få agurkestave/rugbrødsbjælker etc.? (hun har ikke fået tænder endnu).

Hun er den ...


Annonce

... sidste måned blevet puttet i egen seng i vores soveværelse, og det går forbavsende godt at lægge hende (jeg tager brystet ud af hendes mund, når hastigheden nedsættes, vugger hende i mine arme, synger lidt og lægger hende så med beroligende strøg på maven - tager ca.20-25 min. i alt). Efter amningen midt nat gider hun dog ikke egen seng og kommer tit over til mig der. Det er helt ok for mig, men kan jo ikke fortsætte med tanke på jobstart om to måneder. Er det fordi hun er utryg? Jeg er meget sammen med hende og leger meget med hende i de vågne timer.

Far tager over med 10 ugers barsel, når jeg starter job – så hvordan får vi ham på banen inden min jobstart i forhold til putning etc.? Og hvordan i det hele taget med flaske - hvornår skal vi begynde på det? Jeg vil gerne fortsætte med at amme også efter jobstart og tænker at det skulle være om morgenen, inden jeg tager på job, og så igen når jeg kommer hjem og inden natten?

Vores datter følger kurven godt og vejer ca.8,5 kg, er en glad og smilende pige, pludrer meget, gør antræk til at kravle og rimelig god til at sidde selv – og er bare SKØN!!!

Håber du kan hjælpe os videre.

Tak og med venlig hilsen
Livas mor og far

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce