Svar: Fra 3 til 2 lure
Kære Sarah
I princippet behøver din datter ikke at nøjes med kun 2 lure, hvis hun trives med 3 lure dagligt. Hun har en sen søvnrytme, hvor hun står sent op og går sent i seng og det er okay, at hun har en sådan rytme, hvis I trives med det. Som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer godt :)
Jeg kan ikke helt ud af dit brev se, om du ønsker at ændre hele hendes rytme, så hun begynder at stå tidligere op og gå tidligere i seng? For det er sandsynligvis det, der skal til for at få hende ned på at sove to lure dagligt og det vil naturligt kræve en indsats fra dig og også en indstilling om at I ikke længere kan sove længe om morgenen ...
Hvis du selv er B-menneske og trives rigtig godt med at sove længe og gå sent i seng og din datter ikke skal ud og passes foreløbig, så behøver du som sagt ikke ændre hendes rytme og jeg har som sagt lidt svært ved at tyde, hvad dit ønske egentlig er.
Men jeg vil her give dig et forslag til hvordan en plan for dagen til et barn på 7 måneder kan se ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning, sover her måske 1 time, max 1 ½ time.
Frokost 11.30-12: ...
... Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl 13-13.30 - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur hun tager og må her gerne sove et par timer
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt hånden, vand af kop.
Sover ikke længere om eftermiddagen
Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, det vil her være f.eks. risretter af forskellige slags, lidt laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle eller lignende. Suppleres med kogte grøntsager som kogt blomkål, broccoli i hånden at gumle på, eller en kartoffelbåd fra ovnen. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Det vil være sådan at hele dagens rytme naturligt også vil påvirke nattens rytme, tingene hænger sammen og det har derfor stor betydning hvordan din datter sover og spiser dagen igennem og hvor parat hun så også er til at sove om aftenen og hvordan hun sover om natten ..
Du skal overveje, hvor meget du ønsker at ændre hendes rytme og hvorfor du vil ændre noget - fungerer det som det er eller ?
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

