Brev:
Skriger når han ikke får sin vilje!
Hej Helen
Så har jeg brug for lidt råd igen. Oskar er nu 1½ år og trives i sin dagpleje og herhjemme. Han prøver at sige mange ord og udvikler sig nærmest fra dag til dag.
Han er i den grad kommet i selvstændighedsfasen. Vil ALT selv og går tingene ikke lige efter hans hovede, bliver han enormt vred. Han har så meget temperament, at det han kan kaste op af hidsighed..... Godt nok er han refluksbarn, men det kan alligevel virke lidt voldsomt ....
Han prøver grænser af konstant, føler jeg. Når vi kommer hjem fra dagplejen om eftermiddagen leger jeg meget med ham, men jeg skal jo ofte også have aftensmad osv ordnet, og ligeså snart jeg ikke aktiverer ham, går han i de ting, han godt ved, han skal holde fingrene fra.
Jeg prøver virkelig at være konsekvent i min talemåde til ham, når han fx åbner skabet i stuen, han ikke må pille ved. Og jeg MENER det, jeg siger. Tænker meget over, at mine tanker forplanter sig til mine følelser, udtryk og kropssprog, så jeg er virkelig bevidst om at mene det, jeg siger og være tydelig i mit ...
... kropssprog. Men det virker slet ikke, så nu mangler jeg nogle råd til, hvordan jeg griber situationen an.
Derudover er han begyndt at skrige højt og skingert, når han ikke får sin vilje. Det er ikke gråd, men hysterisk skrigen, og jeg ved ikke, hvordan vi får sat en stopper for det. Har prøvet at sige roligt til ham, at det vil jeg ikke ha, har prøvet at sige det i en lidt hævet bestemt tonefald og har prøvet at ignorere det, men det virker ikke rigtigt. Så nu skriver jeg til dig i håb om nogle gode input.
Jeg tror også, skrigeriet handler om sprogudvikling engang imellem, for han eksperimenterer meget med lyd og kan også finde på at skrige ude på puslebordet og så holde sig for ørene samtidig.
Det skal lige siges, at når han bliver vred forsøger jeg altid at anerkende hans følelser, selvom han ikke får sin vilje. Siger fx: 'du må gerne være sur, men nu bliver det, som jeg siger'.
Håber du har nogle gode ideer til, hvordan vi håndterer vores lille teenagerokke.... :-)
På forhånd tak for dit svar.
Venlig hilsen
Oskars mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.