Brev:
Problemer med at sove om aftenen og natten

Kære Helen.
Mit datter på 22 mdr. har været rigtig god til at lægge sig selv til at sove om aften efter de vanlige natterutiner med læsning og sang. I begyndelsen af november begyndte hun først at falde i søvn ved 21.30 - 22.00 tiden. Ved ca. 20 tiden lagde vi hende i sengen og hun underholdte sig selv frem til hun faldt sent i søvn. Hun sang, tog lagnet af madrassen og andre fornøjelig ting. Vi gik ind til hende måske 3 gange inden at hun faldt i søvn, ikke fordi hun kaldte på os eller andet, men mere for at vi kunne rydde op efter hende finde hendes sutter få lagt lagn på igen.
Vi bad vuggestuen om, at hun skulle vægges kl. 14,00 til middagslur, hvormed hun maks. fik 2 timers søvn. Dette ændrede ikke noget og vi forsøgte at begrænse hende middagslur i weekende til 1 ½ time, hvilket hellere ikke ændret noget. Det er vores opfattelse, at hun havde behov for sin middagslur. Hun stod op mellem kl., 6.30-7.00.
Dette stod på ind til slutningen af november, hvor min mand og jeg havde planlagt en 3 dages ferie uden vores datter. Hun blev passet af hendes bedsteforældre og det forløb uden nogle problemer og de fik hende til at sove ved 20 tiden. Da de tog af sted klamrede hun sig til sin mormor og var dybt ulykkeligt over, at hun skulle af sted. Vi fandt hurtig ud af, at det har været svært for vores datter, at vi havde været af sted, hvilket kom til udtryk ved, at jeg ikke måtte gå bare 2 meter væk fra hende før, at hun blev ked af det. Dette er heldigvis gået i sig selv igen. Der var ingen problemer med at aflevere hende i ...
... vuggestuen efter vores ferie.
Det problem vi har nu er, at vores datter er dybt ulykkelig over at skulle lægge i sin seng uden at vi er i nærheden. Når vi har sagt godnat til hende begynder hun at græde og råbe "mor jeg græder" og hun er dybt ulykkelig, hvilket vi aldrig har oplevet før. Hun har aldrig grædt inden hun skal sove.
Vi forsøgte med vores tidligere erfaring med at gå ud kort tid og vende tilbage og lægge hende til rette (Det har tidligere drejet sig om, hvor hun er begyndt at råbe lidt og ikke rigtig ville sove). Vi har fundet ud af, at den eneste måde, at vi kan få hende til at sove er at sidde hos hende, men dette kan sagtens tage 1 time eller halvanden og hun har konstant et øje på os. Hun vågner ofte ved 1 tiden, hvor hun bliver dybt ulykkeligt, når vi går igen efter vi har fundet sutten til hende og vi har sat ved hende om natten for at få hende til at falde i søvn. Dette har aldrig rigtig fungeret, hvorfor hun er kommet ind til os at sove, hvilket hun aldrig har gidet hellere ikke hvis hun var syg. Vi tænker, at hendes reaktion helt sikkert er på grund af, at vi har været af sted.
Vi har nu forsøgt at hjælpe hende på forskellige måde i 1 ½ uge, men vi er usikker omkring, hvordan vi hjælper hende bedst mulig med at blive tryg ved at sove selv og at hun får tillid til, at vi ikke forsvinder igen. Derudover har vi snakket om, om vi kan komme til at give hende dårlige vaner ved at hun sover inden hos os eller vi blot må sige, at det er overgangsfase til det bedre. Vi håber, at du kan give os nogle gode råd?
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.