Brev:
Vugges i søvn!
Kære Helen.
Da jeg ikke altid er helt enig med min egen sundhedsplejerske, er jeg SÅ glad for at du har denne brevkasse. Så tak for det :) !
Min Elias på knap 14 uger fik konstateret kolik da han var lidt over 2 uger gammel. Det er vi heldigvis ovre nu, og det hele er bare så meget lettere, og endelig nyder jeg at gå her hjemme med min søn! Men i den tid hvor han havde kolik, fandt jeg jo ud af en masse ting, der kunne få Elias til at falde til ro, og i søvn. Uden at tænke nærmere over det, så vuggede jeg ham i søvn hver aften efter 5 timers skrigetur! Hvis ikke jeg vuggede, kunne han snildt blive ved hele natten!
Nu hvor kolikken er væk, har jeg indført putteritualer og prøver så vidt det er muligt at putte ham samme tid hver aften. Vi starter med at far bader og føntørre, og hvis Elias er i humøret får de sig et godt grin, hvorefter jeg tager over og ammer Elias liggende. Derefter sætter vi godnat sang på og jeg prøver at lægge Elias ned i sin vugge ved siden af vores seng. Det skal lige siges at Elias sover med stofble for øjnene (endnu en dum vane), ellers kan han slet ikke finde roen. Det gælder også i barnevognen! Jeg lægger min hånd på hans bryst og en finger på ...
... sutten. Bliver sutten i munden nusser jeg ham på pande og næseryg (det elsker han!). Men men men...
Det er altså kun lykkeds 2 gange at få ham til at sove på denne måde om aften. Normalt basker han vildt med armene, sparker med benene, vrider sig og tager hænderne op i ansigtet og slår og river sig selv, så sutter falder ud. Hvis jeg svøber ham bliver han bare rigtig vred, selvom det er sådan han bedst sover om dagen. - Altså ender det med at jeg tager ham op og vugger alt mellem 5 minutter til en time. Jeg får pokkers ondt i ryggen, og ser mig selv vugge ham når han er 1 år! Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op.
Min sundhedsplejerske siger at jeg skal tage kampen op, når han er 4 måneder og lade ham græde, og gå ind til ham en gang i mellem og berolige ham. Jeg kan ikke få mig selv til at lade ham græde, og det eneste der beroliger ham er at tage ham op og vugge. Og han skal helst vugges i søvn. Hvis jeg lægger ham og han ikke sover tungt, så kan jeg starte forfra.
Men er det metoden? Eller har du et godt råd til hvordan vi får stoppet det vuggeri?
Elias har været til zoneterapi, kiropraktor og læge. Og han fejler ingen ting.
Med venlig hilsen
Maria
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire