Brev:
Vil ikke i sin egen seng
Hej Helen.
Jeg skriver fordi vores søn på 2,5 år ikke rigtig kan blive lagt til at sove i sin egen seng. Vi har faktisk altid haft problemer med at lægge ham til at sove udover måske et lille halvt års tid tilsammen, hvor det er gået meget smertefrit. Nu er den altså gal igen.
Han fik en juniorseng her for et par måneder siden, som han ikke havde noget problem med at sove i. Men så var han pludselig utryg. Det hjalp lidt at tænde lys på værelset og holde døren til hans værelse åben. Men han er staidg ikke glad for at komme i seng. Det er en kamp hver eneste aften. Han vil aldrig i seng! Undtagen om dagen - hans middagslur er han meget glad for og der kan vi lægge ham i hans seng uden problemer!
Jeg har ihærdigt forsøgt at gøre hans værelse hyggeligt om aftenen og med diverse ritualer - tænde natlampe, putte med dynen, få læst en godnathistorie, få en tår vand, fortælle om familiefotos på hans væg osv, men han vil helst have historien i stuen eller i vores seng, og han trækker altid tiden ud med at ville have en historie mere, en tår vand og så en tår vand mere osv osv. Så efterhånden strækker sove-ritualerne sig over 1 time eller halvanden og man føler han koster rundt med os.
Han har måske fået lidt lang snor i forhold til at få en historie mere osv, men jeg har simpelthen være så bekymret for, at sengelægningen, hans seng og værelse skulle være noget han forbandt med noget dårligt. Og vi derfor gjorde situationen værre ved at tage hyleture med ham. Han bliver nemlig altid ked af det, når han så får at vide, at nu skal han sove og vi ikke skal læse mere historie og det var det sidste vand han fik... Ved at give ham "lang snor" kunne det være han efterhånden synes sengelægning var hyggeligt, og så kunne vi langsomt trappe ned. Men sådan er det ikke gået desværre.
Jeg har prøvet at blive hos ham ved sengen, snakke om dagen osv. Det hjælper nogle gange. Andre gange kravler han ud af sengen og ind til os igen og igen og igen. Jeg snakker også til ham fra værelset ved siden af og prøver at berolige ham. Men han har meget svært ved at give sig hen. Så vil han ind til far i stuen, så vil han have mere vand osv. Det ender som regel med at han kommer ind til os igen, og vi så lægger ham når han næsten er helt væk.
Vi har også prøvet at blive på værelset med ham, når han vågnede eller græd. Prøve at berolige ham der, men uden at ...
... han måtte komme ind i stuen eller i vores seng. Når han var kommet i seng så skulle vi blive på hans værelse. Men det resulterede i 45 minutters gråd, slag og spark, hånden halvt ude af døren og pege fingre mod stuen den ene aften og 30 minutter næste dag. Så det stoppede jeg hurtgit med!
Igår forsøgte vi at lade ham være vågen til han selv drattede om. Klokken blev ti hvor han så småt faldt i søvn i sofaen i stuen. Jeg bar ham ind, og han vågnede lidt, pep mor et par gange mens jeg lagde ham og så sov han ellers. Det var en lidt lang aften, men vi havde en rolig aften uden bøvl.
Han vågner også tit om aftenen og natten og han er ALTID vågnet med gråd. Han er fx lige vågent nu og ligger igen her ved siden af mig. Det plejer at hjælpe han ligger hos os 5-10 min og så kan man ligge ham i hans egen seng igen. Men han vågner tit igen i løbet af natten. Han sover sjældent igennem. Det kan nok tælles på to hænder i de 2,5 år!
Ej, det bliver en lang rodet mail. Jeg ved snart ikke hvad det var jeg ville spørge om. Jeg er bare så ked af, at han aldrig rigtig er blevet glad for sin egen seng, og vi aldrig har kunnet lægge ham i ro og mag med en hyggelig historie, sludre osv. Jeg synes virkelig vi har prøvet at skabe ritualer, lytte til ham og gøre det hyggeligt, men han vil bare ikke. Vi har heller aldrig kunnet lægge ham ned på ryggen i barnevognen heller ikke som spæd - han ville altid sidde op og falde i søvn lænet fremad henover dynen!
Er det måske bare sådan han er... Skal vi bare acceptere at det nu engang er sådan, og så lade ham falde lidt i søvn sammen med os før vi lægger ham i seng? Så lærer han måske at sove i sin egen seng senere eller er vi helt på galt spor her? Gør vi noget forkert. Jeg kan blive så ked ved tanken om, at vi har gjort noget forkert så han får et eller andet traume med den her seng... Vi vil bare gerne have nogle hyggelige aftener sammen, og at han ikke skal bekymre sig eller være utryg hver aften, når han skal i seng. Kan det bare være mørket han er generet af?!
Han sover jo fint om dagen.
Jeg er totalt forvirret og handlingslammet lige nu...
Jeg ved godt du selvfølgelig ikke kan komme med en løsning, men bare en eller anden kommentar til det her vil gøre mig glad. Er der måske noget rent udviklingsmæssigt lige nu, som kan være årsagen til det her? Hvad ville du gøre?!
Hilfe - jeg er næsten desperat...
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.