Svar: Halsbrand - gravid eller ej?
Kære Pia
Ud fra din beskrivelse kan du godt være gravid, så lad os krydse fingre for det:o)
Det er ikke altid at en test viser positivt, da testen afhænger af indholdet af HCG, som er 'graviditetshormonet'.
Hvis man tager en blodprøve vil man kunne måle det nøjagtige HCG-tal, mens en urinprøve kun vil give udslag, når der er en vis mængde HCG i urinen. Derfor kan du godt tage en graviditetstest med urin, og få at vide at resultatet er negativt, selv om du rent faktisk er gravid.
Allerede få dage efter befrugtningen er sket og inden at det befrugtede æg har sat sig fast i din livmoder, vil du begynde at producere HCG. Mængderne er dog på dette tidspunkt så små, at ingen test vil kunne fastslå at det drejer sig om en graviditet.
Først omkring 21 dagen i din menstruations cyklus (ca. en uge efter undfangelsen) har ægget sat sig fast eller er ved det og moderkagen er ved at blive dannet.
På dette tidspunkt vil der i en normal graviditet være ca. 5 mIU/ml HCG i både dit blod og i din urin, men det er stadig så lidt, at de forskellige tests ...
... ikke kan måle det som en graviditet. De graviditetsteste som måler HCG i urinen, måler som regel først fra ca. 20-25 mIU/ml.)
Man har lavet undersøgelser, der viser at ca 5 % af alle kvinder som er gravide, vil have nok HCG i blodet ca. 8 dage efter undfangelsen, til at man kan konstatere, at de er gravide. Og næsten alle af de resterende 95 % vil man kunne konstatere en graviditet hos ca 10 dage efter undfangelsen.
På 28 dagen i din cyklus (tidspunktet hvor du forventer at få din menstruation) vil HCG mængden være ca. 10-100 mIU/ml, og vil dermed som regel kunne opdages af de urinteste man kan købe. Dette er også grunden til at producenterne skriver, at du kan tage en test på dagen for forventet menstruation. Men der er store variationer i mængden af HCG i urin/blod på dette tidspunkt.
Nogle kvinder har kun 5 mIU/ml mens andre har helt op til 450 mIU/ml.
Jeg vil anbefale at du venter endnu et par dage med at tage en ny test, da du så er lidt mere sikker på at den vil vise positiv, hvis du er gravid.
Krydser fingre og held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

