Annonce

Annonce

Svar: Går selv - også når man skal sove


11. december 2011

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Der er sandsynligvis flere ting der kan spille ind hos jer :)

Jeres datter har en alder, hvor hun endnu ikke helt er begyndt at have bevidsthed om, hvor I er, når hun ikke kan se jer og jeg tænker at hendes søgning ud af rummet, måske handler om, at hun vil forsøge at finde ud af, hvad der foregår på den anden side af væggen. Altså at hendes fornemmelse for at nu skal hun sove og være på værelset også hænger sammen med at vide, at der på den anden side af væggen ikke sker noget særligt. Så når hun søger ud, så er det måske fordi hun prøver at finde ud af hvad der sker nu og prøver at forholde sig til dette.

Jeg tænker også at I måske putter hende lidt for tidligt, så hun ikke er helt parat nok til at sove og at I skal prøve at putte hende lidt senere - måske bare 20 minutter efter.

Det kan også handle om at hun har brug for noget at drikke eller spise og søger ud, for at gå i køkkenet og pege på noget hun gerne vil have jer til at give hende.

Du skriver selv, at du oplever at hun "hellere vil noget andet end at puttes" og det er ganske givet rigtigt, spørgsmålet er, hvad det er hun vil ... Nogle gange skal I måske efterkomme hendes ønske og når hun har fået eller gjort det hun ville, så er hun måske mere parat til at sove efterfølgende. Andre gange så skal I ...


Annonce

... naturligvis holde fast i at hun skal blive i sengen og holde fast i at det er sovetid nu. Og da I sover i samme seng, så må I her gerne være i sengen sammen med hende, have hende liggende i dynen hos jer, læse en historie, hvorefter hun kan lægge sig ned ved siden af jer, I kan synge en sang, holde hende i hånden eller lignende og hun så falder til ro og falder i søvn.

Det er udmærket at holde fast i at hun skal blive i sengen hos jer når det er sove tid og ikke rende rundt og lege, hun skal ligge stille. Og I må gerne have sådanne små regler, så hun ikke er forvirret over at hun nogle gange kan lege og andre gange skal ligge stille - når det er sovetid, så består ritualet netop ikke af leg, men at af blive puttet og have jer ved siden af.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og ja, så kan hun naturligvis godt blive lidt frustreret og også protestere, men det må hun gerne. I har jo sikret jer at puttetidspunktet er rigtigt, at hun ikke går sulten eller tørstig i seng, at hun har jer, er tryg, puttes omsorgsfuldt og nærværende og at hun så ikke er helt enig i at det er sovetid - det er okay. Det er jo I forældre der ved at det er bedst for hende at sove og at hun har brug for sin søvn og derfor skal I naturligvis holde fast i dette :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce