Annonce

Annonce

Brev:

Ammestop ifm. barn nr 2


12. december 2011

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Ammestop ifm. barn nr 2

Hej Helen

Jeg ammer min datter på 14 måneder og vil gerne fortsætte med at gøre det frem til foråret aht. hendes immunforsvar fordi jeg håber det kan spare hende for de værste sygedage og give hende noget godt med videre. Vi kan begge godt lide det. Det skal siges at det er min opfattelse at det drejer sig om ret begrænsede mængder - der er ikke tale om at kunne mærke nedløbsrefleks eller se eller mærke at de er fulde af mælk.

Normalt er det om natten når hun vågner at hun får bryst. Indtil hun blev 10 måneder kunne hun kun falde i søvn om aftenen med brystet i munden (ja jeg ved godt det er en søvnassociation) men nu er det heldigvis blevet erstattet af en sutteflaske hvilket gør at min mand kan putte hende så jeg har mulighed for lige at nå lidt praktisk. Jeg ville egentlig foretrække at amme hende inden hun skulle sove for det er mere hyggeligt at sidde og amme hende end bare at lægge bryst til om natten når man er groggy og bare vil sove men jeg er bange for at hun falder i søvn hos mig eller så ikke vil have flasken bagefter og dermed ikke kommer i seng "til tiden". Og jeg synes ikke der er andre tidspunkter på dagen hvor det kan gøres uden at risikere at stjæle plads fra måltiderne (der ville rent praktisk være tid lige inden aftensmaden men det synes jeg ikke lyder fornuftigt).

Måske fordi hun ikke bruger sut - eller måske bare fordi det er Mor - så er brystet også normalt redningsplanken hvis hun bliver virkeligt ked af det - f.eks. hvis hun vågner med et slags fortvivlelsesanfald og slet ikke kan trøstet af hendes Far men skriger, vrider og vender sig indtil jeg kommer og lægger hende til (det sker heldigvis ikke så tit). Så på den måde ...


Annonce

... er tanken om at have brystet klar også betryggende.

Nå - mit spørgsmål opstår ifm. at jeg er blevet gravid - jeg er sat til starten af juli.
Den ene ting er om det indebærer en risiko for fosteret at jeg ammer - jeg mener at have læst at det kan øge risikoen for abort/for tidlig fødsel.

Den anden ting er at jeg tænker det kan give anledning til jalousi når min datter ser at lillebror/lillesøster kommer til at bruge det meste af tiden på at ligge og amme. Hun er ikke vant til at blive ammet om dagen længere og jeg tror ikke hun savner det men jeg vil tro det sætter nogle tanker i gang at se en anden tage hendes plads når hun i forvejen er vant til at have Mor og Far alene. Det taler et eller andet sted for at have så lang tid som muligt fra jeg stopper amningen af hende til fødslen hvor en ny skal startes op. Men jeg har ikke lyst til at stoppe nu - ikke i det hele taget og heller ikke nu hvor der for alvor er gang i omgangssyge af diverse art. Vores datter er ikke gået fri men jeg synes hun har haft mindre end de andre børn i dagplejen (hvilket selvfølgelig også bare kan skyldes at hun er født med et godt immunforsvar og ikke have noget med amningen at gøre).

Er det noget du har nogle erfaringer med/en holdning til? Altså hvornår man bør stoppe med nr 1 ifht. at minimere jalousi når nr 2 bliver ammet?
Har det nogen betydning for fosteret hvornår jeg stopper - giver det en hormonpåvirkning e.l.?
Andre gode råd?

Umiddelbart har jeg tænkt at stoppe i starten af april (evt. efter påske da vi måske skal ud at flyve sydpå og så var det måske praktisk at have brystet ved hånden?) så der er 3 måneder til den næste indtager pladsen.

På forhånd tak :-)

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce