Svar: 3 års alderen
Kære Gitte
Tak for dit spørgsmål - jeg vil meget gerne prøve kort at skrive lidt om børn i 3 års alderen :)
Når man er 3 år gammel er man rigtig godt igang med sin udvikling og det på flere niveauer. Det er både motorisk, intellektuelt og socialt. En 3 årigs verden er ofte fyldt med undren og barnet bruger rigtig meget tid på at spøge, for at finde ud af, hvordan verden fungerer. Det er også den alder man kan kalde for "hvorfor dit og hvorfor dat alderen", fordi barnet bruger rigtig meget tid på at undersøge, se og observere, efterligne og stille spørgsmål til alt.
For de tre årige er det også vigtigt at øve sig motorisk igen og igen og gøre tingene perfekt. De kan derfor kravle op og rutshe ned af rutshebanen igen og igen eller kører rundt og rundt på deres trehjulede cykel eller løbecykel igen og igen, hele dagen lang og som voksen kan man nogle gange undre sig over at de ikke bliver trætte af det - men det gør de ikke. De bliver bedre og bedre :)
Barnets sprog tager meget fart i denne alder og barnet vil fint kunne indgå i en samtale. Barnet taler i længere sætninger og kan f.eks. sige "mor drikker mælk og far drikker kaffe" eller lignende. Barnet vil i denne alder dog sagtens kunne snuble over ordene, ofte fordi barnet har så meget det vil fortælle, at det går for stærkt til at talen kommer helt uden afbrydelser. Man taler også om 3-års stammen.
Barnet vil elske at der bliver læst i bøger, og vil begynde at kunne huske og gengive handlinger i bøgerne. Barnet vil også kunne gentage simle rim og begynder også at kunne synge små sange og er i stand til at synge en lille melodi.
Verden er fyldt med "hvem?", "Hvad?", "Hvor?", "Hvorfor?" og der stilles spørgsmål hele dagen.
Barnet kan skelne farver som rød, gul, blå og grøn. Barnet kan tælle 1, 2, 3. Barnet kan stable 5-7 klodser ovenpå hinanden. Barnet kan bygge puslespil med 5-6 store brikker. Barnet kan tegne en cirkel og en firkant.
Barnet går mere og mere op i ligheder og forskelle. Og begynder at interessere sig mere og mere for eget køn og for andres køn. Jeg er en pige og mor er en pige, men far er en dreng.
Fysisk begynder barnet at ændre ...
... udseende. Det babyagtige præg forsvinder, topmaven retter sig ud i takt med at der bliver mindre svaj i ryg og lænd og barnet begynder at virker mere rank og se ud som et barn - forstå mig ret :)
Barnet begynder at kunne være renlig og kan i starten undvære sin ble om dagen og senere om natten.
Barnet kan selv tage sko på, men ikke binde snørebånd.
Barnet kan selv tage tøj på, men skal stadig ofte have hjælp med knapper og lynlåse.
Barnet kan fange en stor bold, den fanges med begge hænder. Nogle gange lykkes det endnu ikke helt. Barnet kan kaste en bold over hovedet. Barnet kan sparke til en bold fremad og kan hoppe på det ene ben kortvarigt og også holde balancen kortvarigt på et ben.
Socialt begynder barnet at være mere opmærksom på andre, hvordan andre reagerer på det barnet siger og det barnet gør. Barnet begynder at få lidt empati og fornemmelse for, hvad der f.eks. gør andre kede af det.
Den 3 årige har rigtig meget brug for opmærksomhed og godkendelse fra voksne og en stor del af barnets selvværd dannes i denne alder. Mange børn søger ofte den ene forældre mere i denne alder end den anden og ofte er der præference for den forældre, som har det modsatte køn.
Barnet har brug for at føle sig betydningsfuld i familien og nyder at have små opgaver. Det kan være at hjælpe til med at dække bord, hjælpe til med at lave mad, handle og komme varer i vognen osv.
Barnet kan godt finde ud af at vælge mellem to simple ting, men ofte er valgene stadig meget lystbetonet og de kan derfor ændre sig hurtigt igen.
Barnet kan følge enkle anvisninger og vil også acceptere forslag og idéer til hvordan man kan løse forskellige ting eller komme videre - selvom barnet også stadig får anfald af fortvivlelse og frustration.
Barnet vil ofte nyde at lege sammen med andre, både lege med de voksne men også lege med andre børn. Men barnet vil også nogle gange nyde at lege alene. Barnet leger tit lege, som minder om barnets verden "mor, far, børn" lege, hvor barnet ofte er den voksne der passer babyen, giver mad, putter eller måske skælder ud ..
Håber I kan bruge lidt af dette videre - fortsat held og lykke :)
Og rigtig glædelig jul! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

