Brev:
Alt for mange konflikter
Kære Helen
Anabell har virkelig en vanskelig periode for tiden og syntes nu at det har stået på i længe, og det gør så ondt at se hende sådan og jeg har så svært ved at rumme det.
Hun er jo blevet storesøster d. 13.9. og er så ufattelig glad og kærlig overfor sin lillebror. Kort før hun blev storesøster startede hun i børnehave, hvor hun stortrives. Skal jeg se objektivt på det hele er hun en glad og tilfreds pige der er alderssvarende udviklet, i børnehaven beskriver de hende som en meget nem pige og glad pige, som de endnu ikke har haft en eneste konflikt med. De beskriver hende som sprogligt meget velformulerende og med meget stort ordforråd.
Anabell har altid været en meget forsigtig pige og lidt genert. Hun virker på mig følsom og tryghedssøgende, hun har altid hængt meget på enten mig eller hendes far. Hun er sammen med sine bedsteforældre, både på den ene og den anden side minimum en gang i ugen, og hun glæder sig hver gang.
Men herhjemme har vi simpelthen den ene konflikt efter den anden, hun er total rasmus modsat. Hun hører ikke efter når der bliver sagt nej og stirrer os i øjnene når der er blevet ...
... sagt nej og forsætter med det hun har gang i, vi går så hen til hende og stopper hende, hvortil hun så skriger i vilden sky, tydeligvist fordi hun bliver så vred at hun næsten ikke kan rumme det. Vi forsøger at snakke med hende om det og aflede hende, men det føles som om at lige lidt hjælper det.
Syntes vi har prøvet mange ting, sat hende i timeout meget kort tid og så snakket med hende efterfølgende. Siddet med hende og trøstet hende når det er kammet helt over, men hun vil ikke have med os at gøre i de situationer.
Jeg syntes at vi prøver virkeligt at vælge vores konflikter med omhu, men engang i mellem må vi jo også bare sige nej.
Jeg forsøger at løse konflikterne, men tilsidst kan jeg simpelthen ikke rumme mere og så bliver jeg sur. Så græder hun endnu mere og spørger om jeg er sur på hende og det svarer jeg ja til. Men snakker også med hende om at selvom at jeg er sur på hende, elsker jeg hende, men forstår hun det.
Brevet er blevet langt, men er simpelthen så frustreret og ked af at det skal være på den her måde, og er så bange for at hun skal føle at jeg ikke elsker hende overalt på jorden.
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine