Brev:
Morglad ...
Kære Helen.
Vores datter er nu meget snart 2 år og trives rigtig godt synes vi. Vi nyder stadig at passe hende herhjemme og planen er, at vi fortsætter med det indtil hun begynder i børnehave på halv tid.
Fra hun var 9 mdr. og til nu har det fungeret sådan, at vi begge har læst halvtid på studiet og dermed passet hende på skift, 2½ dag hver.
Mit spørgsmål kommer af, at hun på det seneste er blevet meget morglad - eller det vil sige ked-af-det, når mor ikke er der, og at jeg/vi er i tvivl om, hvordan vi takler det bedst. Det er især vigtigt for os at finde ud af nu, da jeg starter på 30 timers studie fra midt januar og 4 mdr. frem. Min mand tager i denne periode orlov, så han kan gå fuldtid hjemme. Vi venter desuden barn nr. 2 til sommer.
Så vi vil rigtig gerne hjælpe hende igennem det med at ville have mor og ikke altid kunne få det, på bedst mulig måde. Hun har altid været en smule mere tilknyttet til mor end far (især ift. trøst ved sygdom, træthed, mm.), men generelt har det fungeret rigtig godt med at tage afsked osv. og hun har en far, der er super god til at finde på lege med hende (meget bedre end mor). Det er først her på det sidste at det er blevet svært. Når vi begge er hjemme samtidig vil hun næsten kun have mor (eller i hvert fald begge samtidigt) og bliver ...
... meget ked af det, hvis jeg siger at jeg ikke kan. Hun er gennem lang tid altid blevet puttet af mor om aftenen, men nu vil hun også kun have mor til at skifte, børste tænder, osv. Hun bliver også tit meget ked af det, når jeg skal afsted eller hun skal afsted sammen med far. Når de to først er alene sammen går det som regel rigtig godt, men hun kan dog godt nævne at hun vil have mor engang imellem (især når hun bliver ked af et eller andet).
Kunne rigtig godt bruge dit råd til hvad der er bedst at gøre? Skal jeg evt. se det som en periode, hvor hun af en eller anden grund bare har ekstra brug for mig og hvor jeg hjælper hende bedst igennem det ved at give hende så meget mor som muligt, eller risikerer vi, at det bare bliver værre og værre og at det dermed bliver endnu sværere for hende, når jeg skal være mere væk og når der til sommer kommer en lille mere? Lige nu har jeg rigtig svært ved bare at overhøre hendes "jeg vil have mor" og virke sikker i at det ikke bliver sådan, fordi jeg er rigtig meget i tvivl om, om det godt eller skidt for hende? Og samtidig ved jeg jo, at det er bedst at kunne vise hende, at det her er jeg sikker på er en god idé - så håber meget, du kan hjælpe mig med at finde frem til, hvad jeg kan være sikker i ;-)
De bedste hilsner og glædelig jul fra
Louise
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.