Brev:
Dreng på 6 år - ikke den store spiser
Kære Helen.
Her i forbindelse med at vores lille dreng på 7 måneder er begyndt at få fast føde har jeg læst dine råd om at give børn mad. Bla det med at man ikke skal tvinge børn til at smage på maden.
Vores store dreng på 6 år har aldrig været den store spiser. Som lille baby ville han gerne smage på næsten alt men senere, omkring 2-2½ år ville han kun spise få ting som brød og pasta – og med lidt held, gulerødder, æble, røræg, laks og banan. Alt hvad der var sødt røg selvfølgelig ned uden problemer… Han fik fjernet mandler da han var 3½ år, og det hjalp positivt på hans appetit.
Indtil han var 4-5 år lavede jeg faktisk mad til ham specielt – jeg lavede grød eller røræg, kartoffelmos eller andet til ham når vi skulle have noget jeg med garanti vidste han ikke ville spise. Senere er det blevet sådan, at han spiser de ting han vil af den mad jeg har lavet til os alle sammen.
For et års tid siden begyndte han at blive lidt mere åben omkring mad – og han har fået smag for kød og fisk. Jeg er vokset op med at man ikke kan sige at man ikke kan lide maden før man har smagt, og den praktiserer vi så med vores søn i håb om at han ville få smag for lidt andet.
Nu hvor han er 6 år er der stadig mange ting han ikke kan lide og som han siger han ikke kan lide. Han nægter helt at spise grønne grøntsager som spinat og broccoli, peberfrugt og tomater. Vi fortsætter med at tilbyde ham det og opfordre ham til at smage på det. Men uden held. Nogle gange tager han, på vores opfordring, et lille nip – og giver os ret i at det da smager godt nok. Men han vil alligevel ikke spise det af sig selv, og næste gang jeg serverer det vil han måske smage igen men ikke altid.
Andre ting er i en ’gråzone’ F.eks lasagne, agurk, ost og leverpostej: nogle ...
... gange ryger det ned, andre gange ikke. Rugbrød kan han også sommetider lide. Han spiser det aldrig herhjemme men spiser det sommetider ude. De første 4 år af sit liv levede han i en verden uden rugbrød, da vi boede i udlandet, så det er måske forståeligt nok, og jeg må sige at jeg egentligt synes det er ok – jeg bager selv grovbrød med mange kerner og forskelligt mel, som han (til min store fryd!!) er meget glad for.
Det irriterer mig når han om noget mad siger han ikke kan lide det og så ikke vil spise det – mens han andre gange spiser det med stort velbehag. Og det irriterer min mand endnu mere. Min mand voksede op i et land med mangel på stort set alt, især mad som æg og kød, og det var ikke altid han kunne spise sig rigtig mæt, så han har det svært med at vores søn ikke spiser.
Hverken min mand eller jeg er kræsne, vi spiser faktisk alt. Vi er også bevidste om, at aftensmåltidet er vores samlingspunkt, hvor vi hygger os og snakker sammen – om vores dag, om fremtidsplaner osv. Vi har det, for det meste, også hyggeligt og rart. På nær de aftener hvor vores søn nægter at spise andet end ris, pasta eller brød – og min mand ikke kan lægge låg på sin irritation. Det er måske, i gennemsnit, et par gange om ugen.
Nu her hvor jeg læser dine råd om hvordan man kan hjælpe småbørn til at blive glade for mad, kan jeg se at vi har gjort og gør nogle ting forkert. Men hvordan kan vi rette op på det igen, så han kan blive helt og ægte glad for al mad? Skal jeg begynde at lave ’særkost’ til ham igen, når vi skal have mad fra ’gråzonen’. Eller skal jeg fortsætte med at lave mad til os alle sammen og så bare lade ham spise f.eks ris, hvis han vil det, og ikke opfordre ham til at smage på gryderetten?
Mange tak for dit svar!
Venlig hilsen
mor til to
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire