Annonce

Annonce

Svar: Dagpleje og amning - 7 mdr.


16. december 2011

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor til to

Dejligt at høre at dagsplanen jeg tidligere har sendt jer, har hjulpet jer lidt videre :)

De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med fire amninger i døgnet og disse ligger ofte tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.

Når barnet bliver 8-9 måneder vil det ofte være passende at der skrues ned til 3 amninger i døgnet og de kan ligge lidt forskelligt. Hos nogle fungerer det bedst at de ligger inden middagslur, aften og sen aften. Hos andre at amninger forsvinder helt om dagen og i stedet ligger aften, sen aften og tidlig morgen.

Da jeres dreng skal passes ude, vil det være naturligt at amningen inden middagsluren forsvinder og i stedet kan I så naturligvis godt lade dagplejer forsøge sig med en flaske inden middagsluren. Der kan være modermælkserstatning i flasken og du kan så stadig amme aften og sen aften, som du plejer. Det kan godt være at jeres dreng vil acceptere flasken, fordi det er dagplejer der giver den og rutinen derfor er helt anderledes og det kan være dejligt for dig, at han får en del af sit mælkebehov dækket netop inden middagsluren så han ikke behøver den ekstra amning om natten. Da du skal starte arbejde, er det naturligt også dejligt at få så meget nattesøvn som muligt.

Det kan dog også være at han ikke vil acceptere flasken og i stedet kan dagplejer så tilbyde ham lidt sødmælk af en kop og måske en banan inden han skal sove. Han vil ikke få helt samme indtag af mælk, som hvis han drak af bryst eller flaske, men det vil sammen med lidt banan sandsynligvis være rigtig fint til at han kan sove og få ...


Annonce

... en god middagslur derefter :)

En plan for dagen i 8 måneders alderen kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og gerne lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12. Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres derudover med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes / flaske / eller mælk af kop og en lille banan og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30-16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: udgangspunktet er familiemad, mere og mere mad med smag og mad med bid. Der skal være mos og mad i stykker og også mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-01: Ammes rigtig godt fra begge bryster og begynder måske at kunne undvære mælk og starte dagen med grød. Alternativet er at du ammer aften, sen aften og igen tidlig morgen og han så ikke får bryst eller flaske inden middagslur.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre og jeg vil også anbefale dig at købe min bog "Helens bog om børn og mad", hvori du finder masser af opskrifter på familiemad, som jeres dreng kan spise, så I stille og roligt alle kan spise det samme. Du kan læse om maden skridt for skridt måned for måned fra nu af og til din dreng er 18 måneder gammel, der er dagsplaner, opskrifter osv.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god jul til jer alle fire :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce