Annonce

Annonce

Svar: Fra dobbeltseng til egen seng


20. december 2011

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dine dejlige ord til mig og hvor er det dejligt at høre at I har fundet en løsning, som lige nu giver nattero og som sikrer en tryg lille pige :)

Og hvor er det dejligt at høre, at det har hjulpet dig at finde et tidligere svar frem og så bruge det igen. Det er nemlig helt rigtigt, at de udfordringer i havde da Johanne var 8-9 måneder, de ses ofte igen omkring 13 måneders alderen ...

Det er rigtig godt at I har koblet Johannes seng til jeres seng, så hendes seng på den måde er en forlængelse af jeres seng. Og en måde at gøre hende tryg ved sengen på, kan være at I kommer hende i sengen om aftenen og lægger jer ved siden af hende i egen seng. Måske kan du få hende til selv at kravle over i sin seng, så hun på den måde finder ud af at det ikke er farligt, men faktisk helt okay - og det kan hjælpe hende at hun selv kan styre det. Hun kan selv bestemme om hun vil kravle ind i sin seng eller om hun i løbet af natten, så vil kravle ud og putte sig ind til jer.

Når hun ligger i sin seng, med jer ved siden af, så skal I ligge og læse for hende, tale om dagen osv. så hun ligger stille og lytter til jer og jeres rolige stemme. Syng også gerne for hende, hold hende i hånden, så hun mærker at I er der. Hun har også alderen til en sovebamse eller putteklud nu. Børn vil ofte tage en sådan til sig i 12-18 måneders alderen og det kan være en rigtig god idé at ...


Annonce

... introducere en sådan. Den kan hun have i sin seng, det er der den hører til og sover, når hun også skal sove.

Fordelen ved en puttebamse eller putteklud er at det er hende der styrer behovet. Det er hende selv der styrer, hvornår hun har brug for den til at finde trøst ved, nulre sin næse med, putte med - og hun kan styre dette på en anden måde end hun kan styre jer. Den kan også hjælpe hende, når hun skal sove i egen seng hele natten, ligesom den kan hjælpe hende, når hun skal sove i institution, dagpleje eller passes af andre. På sigt bliver den en substitut for jer og det kan være en rigtig god ting at have netop en substitut for mor og far.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Så prøv at opfordre hende til at lægge sig, lige kravle over i sengen, putte sig der som noget helt naturligt. I er der stadig, læser, synger, kærtegner, holder i hånden osv. så hun stille og roligt bliver helt tryg ved at kunne sove i egen seng. Og lad hende i starten selv styrer behovet og kravle i seng eller ud til jer, som hun har behov for. I takt med at hun så bliver helt tryg ved at sove og også bliver ældre og begynder at få lidt forståelse for at I er der, at I ikke er forsvundet, selvom I går og er på den anden side af væggen (det sker omkring 16 måneder), så vil nu naturligt bedre og bedre kunne sove alene.

Jeg håber ud kan bruge dette videre og rigtig meget held og lykke :)

Og en rigtig glædelig jul til jer alle tre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce