Svar: Skal skifte stolen ud eller gå tilbage til risgrød?
Kære C
Tak for dit brev og dejligt at høre at du finder inspiration i min bog om børn og mad og i mine tidligere svar :)
Det er rigtig godt at I nu giver jeres datter afføringsmiddel, så hendes mave bliver holdt igang. Det er også rigtig godt at du ammer, så hun på den måde sikres ekstra væske, men det er dog vigtigt at amningen skrues ned. for som det er lige nu, så ammes hun alt alt for meget og det fjerner naturligt lysten og behovet for rigtig mad.
Det er helt naturligt, hvis du som mor tænker, at du vil amme, for så får hun jo noget og når man har et barn der kniber munden sammen og ikke spiser ret meget, så er det naturligt betryggende at vide, at hun trods alt får din mælk .. MEN, det går ikke i længden og din mælk mætter sandsynligvis meget mere end du lige umiddelbart tror. Det er også derfor du med din første datter opdagede at det først var da du fjernede amningen en hel dag, at hun så pludselig ville spise sin havregrød ...
Din datter er 7 måneder nu og det betyder at hendes behov for mælk fra dig, faktisk vil være dækket, hvis hun ammes 4 gange i døgnet. Disse fire amninger vil ligge rigtig godt, hvis de ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Og du kan godt høre, at når du så ammer mere end det dobbelte, så vil det naturligt påvirke hendes øvrige indtag af mad.
Du spørger om du skal give hapsere, gå tilbage til ris grød, starte helt forfra, eller hvad du skal gøre nu - og mit råd vil være at du gør begge dele. Jeg vil anbefale dig at du starter morgenen med en helt mild grød, gerne en købegrød, færdiglavet grød. Dette simpelthen for at få hende igang med at spise om morgenen og få skabt et naturligt behov for morgenmad. Du kan lave meget meget lidt af den færdige grød, bare hun spiser ½ dl til at starte med vil være rigtig fint, så er I igang. Og du kan variere mellem de forskellige typer, så hun også får grødtyper der passer bedre til hendes alder, men lige nu skal hun bare igang med morgengrøden.
Hun skal have mad i hånden at gumle på - ristede rugbrødsbjælker, agurk, kartoffelbåde fra ovnen, kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende. Hvad I andre nu spiser - udgangspunktet skal være jeres mad. Og hun kan få rester til frokost. Hun skal også have mad der smager af noget, mad der er mildt krydret, mad der udfordrer hendes sanser og igen kan du lave maden selv eller en gang imellem købe mad på glas eller på frost, så hun kommer igang med at spise.
Som det er lige nu i din plan får hun ikke måltider nok og det er netop vigtigt at tilbyde hende lidt og tit, for at hendes blodsukker også holdes stabilt og for at hun naturligt også begynder at fornemme behov for mad. Lige nu har hun ikke rigtig fornemmelse for sult og mæthed og den fornemmelse er du nødt til at lære ...
... hende. Det gør du ved at tilbyde hende mad efter en helt fast rytme hele dagen igennem, faste tidspunkter og fast tilbud af fødevarer, ligesom hun skal sidde i sin høje stol og du netop skal vægte at situationen er ens, så hun ved at "nu er det spisetid", og hvad der således skal foregå.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes som nu
Morgen 7.30: Morgenmad, pigerne spiser sammen. Giv forskellige former for grød, lad lillesøster smage storesøsters osv. så interessen for at spise også skabes den vej igennem.
Turen går til børnehaven og hun skal ikke ammes inden. Hjemme igen tilbydes hun lidt frugtmos (jerntilskud, movicol osv.), tilbydes frisk frugt i hånden, vand af kop.
Og puttes så til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med mad i hånden, det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende. Vand af kop. Mosen kan være rester fra aftensmaden, det kan være en ret du laver til hende direkte eller det kan være mos fra glas - som du nu har tid og overskud til.
Ammes og puttes til middagslur 13-13.30 som nu
Eftermiddag 15-15.30: Storesøster hentes og der gives eftermiddagsfrugt og også gerne en lille portion flerkornsgrød med frugtmos. Igen er ½ dl bedre end ingenting du du må gerne købe færdiglavet grød og give hende her. Der tilbydes også frisk frugt i hånden at sutte på selv. Du kan om eftermiddagen også give diverse vitaminer, jern, movicol osv. som det nu passer bedst ind i jeres hverdag. Vand af kop.
Skal ikke længere ammes om eftermiddagen - men det er okay at du gør det her i en periode, hvis det hjælper jer til at kunne undvære amningen om natten. Det er bedre at hun får en ekstra amning om eftermiddagen end om natten ...
Forsøg at undgå powernap og put i stedet lidt tidligere, som nu
Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, gode retter kan være risretter som boller i karry, ris med rødspætte eller lignende. Grøntsagsmos med kød eller fisk, og suppleres med kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende i hånden at gumle på selv.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og skal herefter lære at sove uden at få mælk natten igennem. Det vil være rigtig godt, hvis hun ikke sover i din seng, men sover i egen seng, så hun ikke ligger foran mælkebaren hele natten, men i stedet hjælpes til at sove videre med kærtegn, beroligende ord osv.
Det kan være nødvendigt at far tager over om natten i en periode, de to kan evt. sove sammen i dobbeltsengen og du kan flytte ud, så hun på den måde stadig kan putte sig, få masser af nærhed og fysisk kontakt - men altså ikke længere brystet hver anden time ...
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...