Annonce

Annonce

Svar: Søvnperioder og putning


5. januar 2012

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres dag og rytme :)

De fleste børn vil i jeres datters alder, have behov for at sove ca. 14 ½ til 15 timer i døgnet. Det vil ofte være sådan fordelt at barnet sover 2 længere lure i løbet af dagen + en powernap og så en længere nattesøvn. Barnet kan f.eks. sove 1½ time til formiddag, 2½ time til middag og ½ times powernap sidst på dagen og så sove ca 10 timer om natten f.eks. fra kl 21 til 7... der er naturligt tale om et gennemsnit, så nogle børn sover mere og andre lidt mindre, men det kan give jer en idé om, hvad I kan forvente lige nu.

Når jeg læser jeres brev og beskrivelse af jeres datter søvn, så sover hun ofte 2½ time om formiddagen og mellem 1 ½-3 timer til middag og så en powernap sidst på dagen. Det lyder faktisk som om at hun ofte sover måske 5 timer eller mere i løbet af dagen ...? Derudover så starter I putteritualet kl 19.30, hun sover dog ofte først omkring kl 21, måske 21.30 og så vågner hun så om morgenen mellem kl. 6.45 og 8 - sandsynligvis efter hvor lang tid hun har sovet om dagen.

Jeg vil foreslå jer, at I nu begynder at give jeres datter et fast stå op tidspunkt om morgenen. Det vil sige et fast tidspunkt at vågne på, hvis hun ikke vågner af sig selv, så skal I vække hende stille og roligt. Det at starte dagen på et fast tidspunkt vil hjælpe til at hun også kan blive puttet til fast tidspunkt i løbet af dagen. Det vil også være naturligt at hun nu, med den alder hun har, hjælpes til en mere fast dagsrytme, hvor hun spiser mere og mere skemad, leger, er aktiv osv. på bestemte tidspunkter og også hjælpes til at sove sine lure, som hun har behov for.

I kan overveje om hun skal vækkes af sin formiddagslur, så hun der ikke sover mere end 1½ time, mod at hun så kan sove en længere middagslur og stille og roligt begynde at kunne undvære den sene eftermiddagslur. De fleste børn vil i 6 måneders alderen springe eftermiddagsluren over, men det afhænger naturligt helt af, hvor ...


Annonce

... meget hun sover i løbet af dagen.

Hun må naturligvis gerne sove lang formiddagslur, hvis hun trives bedre med det. Og det er helt okay at hun sover mere om formiddagen end om eftermiddagen. Så vil hendes tidspunkter for mad, aktiviteter lur osv. naturligt ændre sig og ligge senere på dagen, altså hele dagen igennem, men så vil hendes puttetidspunkt naturligt også være senere end kl 20. Og det er helt okay - det er igen bare så I ved, hvad I nogenlunde kan forvente af hende og hendes alder lige nu .. :)

Så en mere fast døgnrytme er en god idé og den skabes bedst ved at I står op til fast tid om morgenen og så forsøger at få en helt fast rytme ind i løbet af dagen. Her vil tiden også hjælpe jer, fordi hun stille og roligt naturligt vil have brug for at få grød og grøntsagsmos flere gange dagligt og mad på faste tider.

En plan for dagen til et barn på 5 måneder kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre.
Dagen starter ofte med en lille ekstra amning, når det er tid til at vågne.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur kl 13-13.30. tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun har taget.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: Ammes

Powernapper evt. ½ times tid.

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos af milde grøntsager som gulerod, kartoffel, squash eller blomkål. Dette måltid introduceres, når skemaden til frokost går godt. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20. igen variere tidspunktet efter hvor lang tid hun har sovet i løbet af dagen og af hvorvidt hun sover powernap eftermiddag eller ej. Lige nu er det godt at hun får sin powernap, men så vil hendes puttetidspunkt sandsynligvis ligge senere :)

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt

Midt nat 03: Har ofte stadig behov for amning her

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig godt nytår! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce