Brev:
Vågner 3-4 gange i løbet af aftenen og natten

Hej Helen.
Vores dreng på 16 måneder vågner typisk 3-4 gange i løbet af aftenen og natten… Nogle gange er det kun kortvarigt, andre gange er det uden at kunne finde ro i op til 2 timer (han falder hen kortvarigt, men bliver så ved med at vågne igen og græde + sætte sig op eller rejse sig). Det, som der desværre virker bedst, er at gå rundt med ham (dog heller ikke altid et vidundermiddel)… Det er et levn fra, da han var lille og havde ondt i maven og meget behov for nærhed. Og henover efteråret har han været en del syg med meget hoste, hvorfor vi også tit har taget ham lidt op om natten for at få ham på højkant og hjælpe luftvejene. Men nu er han ved at være meget stor og tung, og vi er ved at være godt trætte og brugte.
Nogle gange lykkes det at berolige ham i sin seng og lulle ham videre i søvnen ved sut, aen og beroligende ord, nogle gange lykkes det at tage ham op, men så kun sidde med ham, og nogle gange lykkes det at få ham til at sove videre, ved at han kommer over i vores seng (han sover inde ved os – men i sin egen seng). Ingen af delene er dog særligt hyppige. Og så er det er måske også i snit en nat om ugen, hvor han så pludseligt sover fx 6-7 timer i træk uden hjælp fra os overhovedet, og hvor familien vågner som helt nye mennesker :o)
Vi har meget svært ved at se os ud af, hvad det handler om, og har selvfølgeligt gjort os rigtig mange tanker… Er der tale om en uhensigtsmæssig søvnassociation, hvis han ikke konsekvent er afhængig af den for at sove? Kan ...
... det evt. skyldes noget andet? Flere af vores venner anbefaler, at vi skal prøve at lade ham sove på sit eget værelse – men vi har det egentligt sådan, at vi godt kan lide at have ham lidt tættere på os… Får han for meget at spise om aftenen? Er det bare perioden og alderen? (på nær et par uger i efteråret har nætterne dog generelt været ret rodede siden 4-måneders alderen).
Og så har vi brug for dine indspark til, hvordan vi kommer videre herfra. Hvordan griber vi det bedst an, så han kan lære at blive beroliget og sove videre i sin egen seng uden at blive taget op og gået med? Er det mon overhovedet muligt uden gråd og frustration fra hans side? Hvor længe er det okay, at et barn græder, inden man fx tager det op, hvis bare det kan mærke, at man er der via ord og kærtegn (både min mand og jeg synes, at bare et par minutter kan virke som evigheder, hvis vores dreng er ked af det). Vi har allerede lidt forsøgt engang imellem at undlade at tage ham op – men med det resultat, at han nogle gange stiller sig i sengen og hele tiden strækker armene op mod os og bare skriger og skriger. Om dagen, når han får et fortvivlelsesanfald, kan man lidt bedre aflede ham, men det er rigtig svært om natten, og det ender derfor ofte med, at vi alligevel tager ham op, fordi han bliver så ked af det.
Vokser de små fra deres søvnassociationer uanset hvad på et tidspunkt? Der er jo i hvert fald ingen teenagere, der har behov for at blive taget op og lullet videre i søvnen :o)
Mange hilsener,
M.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.