Svar: Glad om dagen - ked om aftenen
Hej med dig
Netop i 3-4 måneders alderen sker der ofte store ændringer med børns søvn og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer :)
Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt. Søvnen er sammensat af REM-søvn og non-REM-søvn. REM står for Rapid-Eye-Movement, og når man sover REM-søvn, kan man direkte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Når vi drømmer og kan huske vores drømme, så sker det i de perioder, hvor vi sover REM-søvn.
Vores non-REM søvn er inddelt i fire stadier. Stadie 1, hvor vi lægger os til at sove og slumrer ind. Stadie 2, hvor vi sover godt, men er stadig lette at vække. Stadie 3 og 4, som er dybere søvnstadier, det man også kalder for "delta-søvn" eller "slow-wave".
Hos små børn er søvnen anderledes sammensat. De spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har, men skifter meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvnen. Hos små børn betegnes REM-søvnen ofte som en "aktiv-søvn", og non-REM-søvnen betegnes som en "stille søvn".
Netop i 3-4 måneders alderen, begynder barnets non-REM søvn at være inddelt i stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere. Det er dog først i 6-8 måneders alderen, at non-REM-søvnen begynder at minde om den form for non-REM søvn, vi andre har.
Jeres datter er altså aldersmæssigt der, hvor hun begynder at have mere stadieinddelt søvn og det betyder at hun nogle gange kan vågne meget let. Det er også sådan at hun lige nu er mere og mere opmærksom på verden, hvad der sker omkring hende. Hun lader sig let forstyrre, når hun skal spise - hun stager fat, dier, slipper, kikker på dig, smiler bevidst, tager fat igen og dier lidt igen, hører en lyd, drejer hovedet, kikker efter hvad der sker, tager måske fat igen og slipper igen. Og på den måde får hun ikke helt det hun egentlig har behov for.
Det betyder igen at hun om aftenen har brug for at få indtaget mere mælk og derfor også søger brystet ekstra hyppigt og virker meget urolig. Jo mere urolig hun er, jo mere bliver hun lagt til brystet og jo mere mælk får hun - men jo mere får hun også stimuleret til øget mælkedannelse.
Det vil være rigtig godt at du lige nu arbejder på at øge hendes indtag af mælk i løbet af dagen. Det betyder at du med fordel kan prøve at amme hende fra det ene bryst, når hun vågner af en lur og så lege, aktivere hende, pludre med hende også og så amme hende fra modsatte bryst før hun så puttes igen. Ved at amme fra begge bryster mellem hver lur kan du øge hendes ...
... indtag og også øge mælkedannelsen.
Også motorisk er hun stærkere nu, hun bruger sig selv mere og mere bevidst, begynder at trille lidt, sparke fra med sine ben, vil gerne støtte på benene, når I holder hende på skødet osv.
Alt det der sker med hende, alt hvad hun oplever, alle stimuli, skal bearbejdes når hun sover og derfor vil I naturligt lige nu opleve at hun kan drømme mere. Hun kan i søvne ligge og virre med hovedet, hun kan småklynke, græde lidt, ligesom hun også kan ligge og grine nogle gange og det er helt naturligt.
Der er også nogle børn som I jeres datters alder stadig har en velfungerende moro-refleks. Det er hendes faldrefleks og den går igang, lige der hvor hun er ved at falde i søvn. Det kender I også fra jer selv, I lægger jer til at sove og pludselig giver kroppen et kæmpe spjæt, som om I falder. Når det sker for jer, så registrerer I det, men falder hurtigt tilbage/videre i søvnen, når det sker for små børn så flagrer hele kroppen og de bliver urolige, kede af det og har svært ved at sove videre (selvom de tydeligt har behov).
Det hjælper ofte her at svøbe barnet, så barnets bevægelser ikke bliver så voldsomme. Et svøb kan ligesom hjælpe barnet med rent fysisk at holde sammen på sig selv og dermed bevare roen og komme videre i søvnen. Og med den alder jeres datter har er en voksipose faktisk en rigtig god idé. Det at ligge i posen hjælper hende til fysisk ro og hjælper hende dermed til at overgive sig til søvnen og det kan være en rigtig god idé at bruge den i en periode.
I takt med at hun bliver ældre, bliver hende søvn også anderledes, hendes mororefleks forsvinder, hun begynder at kunne skifte stilling under søvn og har behov for at kunne trille om på siden, måske om på maven osv. Hun vil naturligt også bedre kunne bearbejde alle dagens indtryk på sigt, selvom de fleste børn generelt har behov for hjælp til dette. Men lige nu kan det være en rigtig god idé at I hjælper hende med at finde fysisk ro og koble fra overfor verden og også at være opmærksomme på at hendes indtag af mælk hele dagen igennem sandsynligvis skal øges.
Jeg ved at du tidligere har kæmpet en del med amning og det kan godt være at I er begyndt at overveje en flaske. Det er naturligvis også en mulighed at give hende en flaske om aftenen, for at se om det kan mætte hende og hjælpe hende til større ro. Det vil naturligt frigive lidt tid fra mor og vil kunne få far lidt mere på banen og måske har I brug for dette ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

