Svar: Vågner efter en halv time om aftenen
Kære Joanna
Tak for dit brev og velkommen til :)
Børn kan godt have perioder, hvor de naturligt har brug for ekstra hjælp til at overgive sig til søvnen og hjælp til at komme videre i søvnen. Det er helt naturligt at disse perioder opstår - ofte når børnene udvikler sig rigtig meget både fysisk og mentalt og også ofte, når der sker ændringer i dagligdagen, sygdom osv.
Jeres datter er 6 ½ måned gammel og dermed rigtig godt igang med at bruge sig selv rigtig meget. Hun bruger sig selv motorisk, triller omkring, drejer om sin egen akse, vender fra mave til ryg og tilbage til maven igen. Hun begynder at kunne sidde op i sin høje stol, hun spiser mere og mere skemad, deltager mere og mere aktivt i hverdagen, pludrer, hviner, og oplever verden meget og mere intenst.
Alt dette gør at hun naturligt lige nu kan have svært ved at finde ro, når hun skal sove. Hun kan om natten have brug for stillingsskift, - hun får lagt sig i en stilling som hun ikke mestrer selv at komme væk fra og har brug for jeres hjælp til at blive lagt rigtig igen. Hun får sparket dynen af, og har brug for jeres hjælp til at få den på igen. Og hun drømmer også meget, for alt hvad hun oplever, når hun sover skal bearbejdes i drømme og hun vil i denne alder godt kunne både græde og grine i søvne. Så ja - der er tale om en urolig periode.
MEN, når det er sagt, så lyder det faktisk også som om at jeres datter har svært ved at ligge i slyngevuggen. Netop fordi hun jo har en alder nu, hvor det er vigtigt for hende at kunne skifte stilling under søvn. Det er rart for hende at kunne trille om på maven og sove videre der, eller at kunne bevæge sig ud til sengens kant og sove der. Og slyngevuggen hindrer hende i dette. Derfor kunne det være en god idé at arbejde på at hun nu lærer at sove i sin seng, uden at være i slyngevuggen.
Samtidig så har hun dog også brug for at føle sig omsluttet, brug for at mærke at I er der, brug for at føle at hun ikke er alene - og det hjælper slynge vuggen hende med. Derfor skal I her sandsynligvis erstatte med noget andet - måske at mor lægger sig og ammer hende i dobbeltsengen og flytter hende og beroliger med hænder, kærtegn og små ord. For det leder hen til næste problematik som I lyder til at være i, nemlig at jeres datter forbinder det at sove med at blive ammet i søvn og med at blive vugget.
Du skriver at I godt ved at I ikke kan svinge jeres datter i slyngevuggen de næste 18 år, men at det ikke er det største problem lige nu .. men det er det måske, fordi hun er afhængig af at være i bevægelse for at kunne sove. Det lyder for mig som om at I har et søvnassociationsproblem hos jer.
Søvnassociationer er de rutiner vi har, i forbindelse med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, lytte til et stykke afslappende musik eller måske har I fjernsyn i soveværelset og falder i søvn til det .. :) For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn f.eks. i dine arme eller i slyngevuggen.
De gode søvnassociationer er gode fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Din datter forbinder det at sove med at være i din favn eller med at være i slyngevuggen og være fuldstændig omsluttet og også med at få bryst. Du ammer hende natten igennem og bruger brystet ...
... til at få hende videre i søvnen. Hun er afhængig af at være fysisk meget tæt på dig og er afhængig af at du tager hende op og vugger hende og giver hende bryst ...
Jeres datters søvn begynder at være mere inddelt i stadier nu og det betyder at hun sover lettere og sover dybere og dybere og så sover hun lidt lettere igen. Det kører lidt i bølger natten igennem. Når hun vågner efter ca 30 minutter og græder ulykkeligt, så er det fordi hun der registrere at hun er væk fra din favn. Hun er ved at skifte søvnfase og registrerer at alt er som da hun faldt i søvn. Samtidig har hun måske et ønske om at skifte stilling, hun vil gerne flytte lidt på sig og det kan hun ikke i slyngevuggen og det irriterer hende. Powernappen gør at hun vågner op og ikke er til at få i seng igen, før der atter er gået et par timer og næste søvntog kommer forbi.
Også rytmen for dagen spiller sandsynligvis ind hos jer og på jeres datters vågenhed om aftenen. Måske er hun ved at skulle springe den 3. lur om eftermiddagen over. Måske sover hun kun to lure og har stadig brug for den 3. lur som så er den halve time hun tager mellem 19.30-20 for så at være vågen til kl er 22 og hun kan sove igen. Rytmen for dagen har stor betydning for hendes evne til at kunne overgive sig til søvnen om aften og for hendes evne til at sove godt om natten.
Jeg vil her lige sende jer en plan for dagen, som den kan se ud nu:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden, lidt frugtmos og ammes ofte også stadig her.
Powernappen springes evt. over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og begynder herefter at skulle sove uden mælk til næste morgen tidlig.
En sådan rytme vil hjælpe jeres datter til at overgive sig til søvnen om aftenen, men ud over at følge en nogenlunde fast rytme, så er det også vigtigt at hun lærer at falde i søvn uden at have brystet i munden og uden at blive vugget.
Det bliver sandsynligvis for meget for hende, hvis I ændrer det hele på en gang. Den faste rytme er nogenlunde til at gå til og det er her vigtigt at I kun giver få mængder skemad, små hyppige måltider og at du stadig ammer før hver lur. Men det er vigtigt at du lige nu forsøger at putte hende, uden at hun har brystet i munden. Prøv at lægge dig med hende og am hende i din seng, så hun får din nærhed og fysiske kontakt og føler sig omsluttet og tryg, men ikke vugges og ikke ammes til hun helt sover.
Prøv at koble hendes seng til jeres seng. Fjern tremmerne fra den ene side af sengen og sæt hendes seng fast med din seng. På den måde kan du lære hende at sove i egen seng, men uden at du behøver stige op og ud af din seng. Du kan lægge hænderne over på hende, berolige og betrygge og hjælpe hende videre i søvnen, men uden at tage hende op og uden at svinge hende. Har hun brug for at blive vugget lidt, så hold hænderne på hende hofte og vug hende stille imens hun ligger ned, der hvor du ønsker hun skal sove.
der er som jeg ser det flere ting der spiller ind hos jer og I kan ikke ændre det hele på en dag, men er nødt til at tage små skridt af gangen. Og det første skridt er en fast dagsrytme og så at få jeres datter ud af slyngevuggen og lære hende at sove uden at blive vugget i den, men i stedet med nærhed, fysisk kontakt og stille og roligt så også lære at sove uden at have brystet i munden.
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

