Svar: Antistoffer
Kære MTF
Modermælk indeholde antistoffer også kaldet immunoglobuliner. Især i colostrum, den første råmælk, er indholdet af antistoffer stort. Colostrum indeholder f.eks. sekretorisk IgA som er et immunoglobulin, der lægger sig på barnets tarmoverflade som en beskyttende hinde og forhindrer sygdomsfremkaldende faktorer (patogener) i at sætte sig fast eller passere. Colostrum indeholder også store mængder hormoner og vækstfaktorer, som stimulerer modningen af barnets tarm.
Hos fortidligt fødte børn vil indholdet af IgA være højere i mors mælk end hos børn født til tiden. Mælken vil også være mere proteinrig. Det er rigtig praktisk at børn født før tid kan få mælk der har et højere indhold af protein og IgA fordi det bedrer deres mulighed for overlevelse og det forebygger også tarmsygdomme hos disse børn, hvilket de desværre er i risiko for at få ...
I takt med at barnet bliver ældre, så ændrer mælken sammensætning og når den rigtig mælk løber til, så vil det naturligt også ændre sig i takt med at barnet bliver ældre. Mælkens sammensætning er altså forskellig alt efter om der er tale om et spædbarn, et barn på 2, 6, 12 måneder eller ældre. Selvom indholdet af IgA ændrer sig og falder i takt med at barnet bliver ældre, så forsvinder det ikke fra mælken.
Når man når 6 måneders alderen, så vil barnet naturligt have behov for andet mad end modermælk, men det betyder ikke at barnet ikke stadig vil have glæde af de forskellige stoffer som modermælken indeholder. Og det betyder også at ...
... barnet stadig vil have en vis beskyttelse imod diverse infektioner via den modermælk som barnet får. Faktisk er der også lavet en undersøgelse der viser, at børn kan have effekt af amningen i tiden efter at amningen er stoppet ...
Det er dog også sådan at man aldrig kan beskytte fuldstændig, man kan amme og forebygge at barnet bliver syg, men ikke forhindre det. Børn kan altså sagtens være fuldammet og alligevel blive syge.
Undersøgelser tyder på at amning kan nedsætter risikoen for infektionssygdomme, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner. Amning kan også nedsætte udviklingen af allergi - især hos børn der er arveligt disponeret. Og amning kan nedsætte risikoen for Cøliaki og inflammatoriske tarmsygdomme. Og det anbefales at amme fuldt ud de første 6 måneder og delvist 6-12 måneder eller så længe mor og barn har det godt med det.
Hvor stor beskyttelse amning giver i forhold til om man ammer fuldt eller starter op med skemad er svært at finde procent-tal på, men en enkelt undersøgelse viser, at eksklusiv amning i 6 måneder sammenlignet med 3 måneder medførte 39 % lavere hyppighed af mave-tarm-infektioner hos børnene. Så det kan altså have noget at sige, hvor tidligt man starter op med skemaden ...
En undersøgelse viser også at børn der udelukkende var ammet i mindst 4 måneder havde 72 % lavere risiko for hospitalsindlæggelse som følge af luftvejsinfektioner, sammenlignet med en gruppe af børn der ikke var ammet.
Håber dette er svar nok på dit spørgsmål :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

