Brev:
Nok modermælkserstatning? - 8 mdr.

Hej Helen.
Tak for dit sidste svar vedrørende søvn. Jeg har nu fået din bog og kører efter dit dagsprogram. Min søn spiser godt og er meget glad for al det mad der bliver præsenteret for ham.
Det er dog ikke blevet bedre med, at han drikker mælk. Jeg stoppede med at give ham mælk til måltiderne og i stedet får han vand i glasset. Når han skal sove til middag får han en flaske inden, men drikker ikke meget mere end 50-60 ml. Om aftenen når han skal i seng får han igen en flaske og drikker ca. 100 - 150 ml. Jeg plejer så at amme sent på aftenen. Jeg kommer også modermælkserstatning i hans grød og mos og sørger for det er let- eller sødmælk der bruges til vores mad, så han kan spise med af det.
Men jeg er meget i tvivl om han får nok mælk. Det var vores sundhedsplejerske, der stillede spørgsmål til om han fik dækket kalkbehovet, og hun ville have jeg skulle kontakte vores læge, ...
... for at høre om vores søn skal have tilskud. Det kunne lægen ikke svare på, og jeg er selvfølgelig nervøs for, om han får nok kalk.
I går nåede han op på 400 - 450 ml modermælkserstatning i løbet af dagen inkl. det der var i maden. Da vi er i gang med at lære ham at sove om natten uden at skulle hyggesutte hele tiden, ville jeg ikke vække ham sen aften for at amme men ville vente på han vågnede selv. Det gjorde han så først kl. 8.20 i morges.
Så mit spørgsmål er: Er 400 - 500 ml modermælk/erstatning nok i døgnet for at dække kalkbehovet? Har læst, at et barn på 8 mdr. skal have omkring 600 ml modermælk/erstatning i døgnet, men synes kun jeg kan finde frem til, at de ikke skal have mere, men hvad hvis det er mindre.
Er det også fint, hvis han kun får flaske to gange dagligt og han så kun bliver ammet/får flaske sen aften, hvis han selv vågner, eller skal jeg vække ham?
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire