Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med putning og afsked


10. januar 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 7 mdr.

Problemer med putning og afsked

Hej Helen

Jeg har før skrevet til dig vedrørende min datter på nu 4 1/2 år, og nu har jeg brug for et par gode råd igen.

Noget af det, vi kæmper en del med, er bestemt ikke er et nyt problem, men noget, der har været problematisk, nærmest siden min datter var helt lille; putning.
Idet min mand og jeg har erfaret, at vores datter har meget svært ved at falde til ro om aftenen, er vi i nogen perioder faldet tilbage i en dårlig vane, der går ud på, at jeg "nusser" vores datter i søvn.

Sagen er, at vi har prøvet mange forskellige metoder (og selvfølgelig prøvet det igennem længere tid for at vise konsekvens), men der har aldrig været noget, der rigtigt virkede. Vi har faste ritualer omkring putningen for så vidt angår børstning af tænder, læsning og så videre, men derefter går det galt. Vi har prøvet at lade døren til hendes værelse stå åben og fx. ordne vasketøj og andre "kedelige" ting lige i nærheden. Vi har prøvet at gå frem og tilbage til hende, så hun vidste, at hun kunne føle sig tryg. Hvor hun tidligere hylede og skreg i disse situationer, er hun nu begyndt at ligge og snakke/hviske med sig selv, når vi er gået. Dette i sig selv er jo fint nok, men problemet er, at hun holder sig gående til måske kl. 22.30 eller senere for så at være fuldstændig træt og umulig dagen efter.

I starten tænkte vi, at hun nok skulle finde ud af at falde i søvn af sig selv hurtigere, men efter at have givet det en chance i en måneds tid, kunne vi se, at hun fortsat holdt sig vågen på denne måde til sent om aftenen. Og nej, det er ikke fordi hun ikke har brug for særlig meget søvn; tro mig, hun har været fuldstændig kvæstet dagen efter - hver dag! Vi har desværre måttet konstatere, at vores dagligdag begyndte at lide under vores datters manglende søvn, og derfor er jeg så småt begyndt at sidde ved hende igen.

Men denne løsning er heller ikke god, for jeg kan mærke, at jeg bliver så ...


Annonce

... irriteret indeni, når jeg nogen dage skal sidde hos hende i en hel time, før hun falder i søvn - det gider jeg simpelthen ikke! På de gode dage tager det måske kun 10 minutter, og så kan jeg leve med det, men som sagt er det næsten kun undtagelsen, at det går så "uproblematisk".

Det er faktisk et ret stort problem, der også til tider skaber meget dårlig stemning mellem min mand og jeg - måske fordi vi føler os magtesløse.
Og jeg, der ellers tror fuldt og fast på, at forældrene kan opnå hvad som helst ved at udvise kærlighed og konsekvens er begyndt at tvivle og tænke, om der måske kan være fysiologiske årsager til, at vores datter har så svært ved at sove om aftenen?

En anden ting, der måske kan have sammenhæng med ovenstående, er vores datter fortsatte kamp med at sige farvel til os ved aflevering i børnehaven. Det er vores klare indtryk, at hun trives dernede og har mange legekammerater, men hver dag skal hun have en voksen med ud til døren og vinke, og ofte hænger hun rundt om benet på mig med tårer i øjnene, når jeg skal gå. Jeg gør altid afskeden kort og klar, fordi jeg ikke vil trække pinen ud, men jeg finder også altid en voksen, der kan vinke med hende. Har du nogle gode råd til, hvordan afskeden kan blive nemmere for hende og til, hvordan hun kan lære at vinke selv uden en voksen?

Når jeg tænker, at de to ovennævnte "problemer" kan have en sammenhæng, er det fordi jeg ser det som om, hun har meget svært ved at give slip (ofte på mig) og ved at opbygge sin egen selvstændighed. Jeg ved godt, at hun "kun" er 4 1/2 år, men jeg tænker bare tit, at der er visse situationer, hvor hun er meget usikker og klynger sig til mig (eller andre voksne i fx. børnehaven). Og jeg vil rigtig gerne lære, hvordan jeg kan hjælpe hende til at opbygge en selvtillid/et selvværd, der gør at hun tør give slip - gode råd modtages med tak :-).

På forhånd mange tak for dit svar.

Kærlig hilsen Birgitte

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce