Annonce

Annonce

Svar: Soverutine - to børn på samme værelse


10. januar 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære T

Det er en rigtig god idé at lade børnene sove på værelse sammen, på den måde har de hinanden og giver hinanden tryghed og I får samtidig også soveværelset for jer selv :) Begge børn har også en god alder til at det kan lade sig gøre ... det er naturligvis under forudsætning af at jeres datter synes det er rart og hyggeligt, hvis hun føler at lillebror invaderer hendes private rum, så går det naturligvis ikke :)

Det kan godt lade sig gøre at putte dem nogenlunde samtidig og arbejde ud fra at de skal sove ca 11 timers nattesøvn. Lillebror har naturligvis brug for at sove mere end det, men det gør han jo om dagen, så fælles puttetidspunkt er en mulighed.

Det er vigtigt at I har et fast stå op tidspunkt hver dag og at I følger en fast dagsrytme med måltider, aktivitet og søvn. Det er vigtigt at rytmen er den samme uanset om det er hverdag eller weekend. Jo mere fast rytme, jo lettere vil børnene naturligt også have ved at overgive sig til søvnen om aftenen. Jo lettere vil det være at finde det rette puttetidspunkt for dem og de vil naturligt så også føle sig mere parate og trætte.

Det kan være nødvendigt at I lige nu, hvor I vil skabe nye rutiner prøver at putte dem ½ time senere end I normalt ville gøre, for at sikre dem søvn nok. Og det er okay, det handler om at de skal være lidt ekstra trætte og parate, uden at blive overtrætte. Hvis I arbejder med en formodning om at de har brug for ca 11 timers nattesøvn, så vil det være rigtig fint, hvis de normalt vækkes kl 7, at de så puttes kl 20 - men lige nu skal I måske putte dem 20.30 i stedet .. I er altså nødt til at regne lidt på hvornår det vil være passende, se på deres rytme, sikre fast stå op tid osv. og ...


Annonce

... så lige putte lidt senere end beregnet ...

Det vil være en rigtig god idé at de puttes og I så sidder på værelset og læser godnathistorie højt for dem begge. Og herefter må I gerne prøve at gå, hvis de i øvrigt ikke er kede af det. Hvis de har brug for at tumle lidt omkring, snakke sammen osv. inden de skal sove, må de gerne det, det behøver I ikke sidde og være en del af.

I kan godt forklare begge børn at I har noget praktisk at lave og det kan være en fordel at I stiller jer i nærheden, gerne på værelset eller lige udenfor døren, hvor de kan se jer og høre jer. Det kunne være at strygetøj eller lægge vasketøj sammen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det at lave noget praktisk signalerer at der ikke er noget sjov nu, I har noget kedeligt at lave og de kan ligeså godt lægge sig til at sove. Samtidig vil I kunne snakke lidt med dem, berolige og holde fast i at det er sovetid. Jeres datter kan kalde "Mooaar?" og du kan svare "Ja jeg er lige her, sove nu skat, nat-nat" eller lignende, så de begge hører at du er der, men så du holder fast i at det er sovetid nu. Og du vil naturligt være i nærheden, så du også kan bede storesøster om at lægge sig, hvis hun gentagende gange prøver at få lillebrors opmærksomhed og er "ude på ballade". Det er ikke så sjovt, hvis du er der og bare står og arbejder i stedet for at du render frem og tilbage, så bliver det hurtigt til en leg for hende ...

De skal begge lige vænne sig til de nye rutiner og finde ud af at det faktisk er helt okay og helt rart og også finde ud af, hvordan rutinerne er nu og hvad præmissen er, hvad det er I egentlig forventer :) Det skal nok lykkes :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce