Annonce

Annonce

Svar: Fikse ideer


10. januar 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Trine

Tillykke med lillebror og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen :)

Det er normalt at børn har tvangshandlinger, det er til en vis grad naturligt. Børn gentager ting igen og igen, de kan se de samme film, de kan høre den samme bog og de vil gerne at bestemte ting foregår på en bestemt måde, fordi genkendelighed giver tryghed. Børn har brug for faste ritualer og jo mere rituelt det er, jo mere trygt er det også :)

Børn leger også lege, som indeholder tvangshandlinger - f.eks. lege som "ikke træde på stregerne mellem fliserne", det har de fleste af os prøvet uden at det på nogen måde er eller har været unormalt. Men man kan godt få tvangshandlinger i en sådan grad, at det begynder at blive invaliderende, fordi de påvirker hverdagen og ens daglige liv for meget.

Tvangshandlinger er gentagende ritualer, fysiske handlinger som styres af faste regler og systemer. Der vil ofte være tilknyttet angst og/eller ubehag til tvangshandlingen. Det betyder at netop det at gentage situationen, følge det bestemte ritual, skal lette netop den angst og det ubehag man føler. Man er altså nødt til at gøre en bestemt handling igen og igen og i et bestemt mønster for at få det bedre.

Når man lider af tvangshandlinger, så vil man naturligt forsøge at undgå de situationer, ting eller personer, som udløser tvangshandlingen. Man kalder det Obsessive Compulsive Disorder (OCD) og der er her tale om en angsttilstand, hvor man har tvangshandlinger eller tvangstanker. Det kan opstå hos alle, også hos børn, men hos de fleste ses det først omkring 8-10 års alderen eller i teenageårene og jeg synes ikke umiddelbart, at det du fortæller virker tvangspræget i den forstand.

Jeg hælder mest til at forklaringen hos jer handler om at der lige nu er sket meget store forandringer for jeres dreng. Når vi skal forholde os til verden, så bruger vi vores sanser. Alle vores sanser - vores følesans, balancesans, vores evne til at mærke andre og mærke os selv, vores høresans osv. Det hele hænger sammen og vi er dybt afhængige af at vores sanser fungerer godt, når vi skal forholde os til den verden vi lever i.

Det at jeres dreng lige nu skal forholde sig til store skift i hverdagen - skift til børnehave og det at blive storebror, kan godt gøre at han søger bestemte ritualer, fordi det giver tryghed. Det er genkendelighed og ro, en måde at holde fast, når nu der sker så meget nyt omkring ham. Det kan også være en måde at få lidt ekstra opmærksomhed fra jeres side på - at han sikrer sig at blive set, at I lige bruger lidt ekstra tid på ham, når han skal have creme smurt på armene osv. Det kan ...


Annonce

... være en måde at holde på jer på ...

Og så tænker jeg også at I kan overveje om han generelt har og har haft svært med skift og uro og mange aktiviteter? Nogle børn har det man kalder for sanseintegrationsproblemer, som handler om at det at bearbejde alle sansemæssige informationer er svært. Nogle børn har problemer med en enkelt sans, andre børn har problemer med flere sanser og når jeg læser jeres brev og beskrivelse af jeres dreng, - beskrivelsen af at der skal males, at der skal siges nogle bestemte lyde, at hans arme skal bevæge sig på en bestemt måde - det handler måske om at han bruger disse ting, for at mærke det der sker - fordi han har svært ved at sansebearbejde ... Det er svært at beskrive, men håber I forstår hvor jeg vil hen :)

Der findes ergoterapeuter som har specialiseret sig i at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer og hvor man gennem leg får stimuleret barnet sanser og styrket barnet. Børn der er tilbageholdende og meget forsigtige vil faktisk ofte efter sansemotorisk træning begynde at lege mere, bruge sig selv mere og i det hele taget ændre adfærd. De får mere mod og tør pludselig kaste sig mere ud i leg - og tør pludselig også lege mere med andre børn og tør eller er pludselig i stand til at være med andre i større forsamlinger ... Børn kan dog også reagere lige modsat. Det kan være et barn som har rigtigt svært ved at finde ro, som hele tiden er i bevægelse - her kan barnet hjælpes til at mærke roen i sig selv og begynde at sidde mere stille og lave mindre aktive ting.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

En ergoterapeut eller fysioterapeut vil også kunne observere om jeres dreng f.eks. har problemer med berøring, med det der også hedder taktil skyhed .. Hvordan har han det generelt med berøring - holder han af kys og knus, eller er det ubehageligt for ham? Går han på bare tæer, irriteres hans tæer af strømpesømme, reagerer han på vaskemærker i nakken og lignende? Hvordan har han det med at lege med fingermaling og lege med sand, vand og mudder? Vil han være med til at forme bollerne, hvis I bager eller vil han ikke have klistret bolledej i hånden?

Hvis I kan nikke genkendende til nogle af disse ting, så skyldes hans søgen mod faste ritualer måske at han har det svært med sin berøringssans og det kan han få hjælp til ...

Men ellers tænker jeg, at I naturligvis skal finde en balance mellem at gå med på hans leg, men samtidig heller ikke lade legen kamme over. Han skal have lov til at bruge sin fantasi men det må ikke kamme over til at blive så rituelt, at det hæmmer ham i hverdagen og går ud over hans "frie leg" ... :)

Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce