Svar: 13 mdr og meget mor- og farsyg
Kære Mor til Felix
Tak for dit brev :)
Jeg vil gerne starte med at sige, at jeres dreng ikke er "mor-syg", men "mor-glad" :) Jeg skriver dette, fordi jeg får på fornemmelsen at det med "morsyge" er noget især bedsteforældrene hos jer synes og netop den betegnelse er så negativ. Det at gøre det sygeligt, gør det jo forkert. Og det er det ikke. Det er helt naturligt at være glad for sin mor, faktisk skal man helst være gladere for sin mor end for sin bedstemor!
Og du gør ikke noget forkert og det er ikke rigtigt, at du skal holde op med at amme, for at bedstemødrene kan komme lettere til og tage mere over, det er noget vrøvl.
Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer barnet hver dag.
De første tegn på at dit barn er i færd med at knytte sig til dig er, at han følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, han smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster ham, når han bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at han er trygt tilknyttet sin mor er, at han bruger dig som en base, hvorfra han kan udforske verden. Siddende på dit skød tør han observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder han trygt og godt, at du passer på ham. Siddende hos dig kan han således være lidt mere modig.
Når I er et fremmed sted eller når I har gæster, så vil han sandsynligvis derfor begynde med at studere stedet eller personerne fra dit skød, men stille og roligt vil han turde undersøge omgivelserne, samtidig med at han hele tiden holder øje med hvor du er, så han kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende. Og det er det der også sker, når I er sammen med bedstemor. Hun må gerne give ham morgenmad, han har studeret hende, han ved godt at hun ikke er farlig og han ...
... acceptere det - men når han ser dig, så vil han naturligt hellere have dig og søger dig, fordi det hele så alligevel er lidt for overvældende og det er helt okay.
Mange oplever børn ekstra klyngende, når de er i 8-10 måneders alderen. Det jeg også kalder separationsfasen. Det hænger ofte sammen med at de i den alder begynder at kravle og dermed udforske verden lidt mere på egen hånd. Og så sker det samme igen når barnet bliver 13-14 måneder og ofte begynder at gå mere omkring. Det er et stort udviklingsspring og man kan tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor barnet på den ene side søger væk fra forældrene og på den anden side også klynger sig ekstra meget. Og det er nødvendigt. Barnet har brug for at klynge sig, barnet har brug for at føle sig ekstra tilknyttet mor (eller far) for at kunne separere sig. Man kan ikke separere sig, hvis man ikke er tilknyttet ...
Og jeres dreng er stadig så lille at han ikke har hjernemæssig bevidsthed om at du er der, når han ikke kan se dig. Han kan ikke forholde sig til at du er i et andet rum end ham. Han forstår ikke at du er i køkkenet, når han er i stuen. Når han ikke kan se dig, så føler han sig forladt og alene. Faktisk er det først omkring 16 måneders alderen at han begynder at få lidt bevidsthed om at du ikke er forsvundet, men stadig er der, at du kommer tilbage :)
Han er også så lille at han ikke kan forholde sig til tid, han ved ikke om du kommer om 3 minutter eller om 3 timer og han kan ikke forstå en sproglig forklaring endnu. Når han sidder og får morgenmad af sin bedstemor, så er han sat i den situation uden at vide hvorfor. Han kan ikke spørge hvor du er eller om du kommer igen. Og så pludselig får han øje på dig og han bliver glad og ked af det på en gang, det er overvældende og dejligt for ham, og også forløsende og han græder - "dér var min mor og jeg troede hun var forsvundet". Og naturligvis skal du være der for ham :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.