Svar: Bider negle
Kære Anne
Børn gør som vi gør og ikke som vi siger - og jeres dreng spejler sig i det han ser og har nu fundet ud af at han kan bide sine negle ...
I må prøve at finde ud af, hvornår han gør det og ikke sige stop, av, skælde ud eller andet, for så vil han naturligt føle det endnu mere interessant og vil bide endnu mere negle. Hvis han oplever at han kan få særlig opmærksomhed ved at bide sine negle, så er det sjovt at blive ved ..
Det er vigtigt at du prøver at aflede ham uden at gøre et nummer ud af det. Giv ham noget andet at gumle på, bruger han sut, så giv ham evt. sutten lidt ekstra, men giv ham også noget mad, som kræver mere tyggemodstand. Det kunne være et stykke knækbrød, en gulerod, et stykke ristet ...
... rugbrød, en brødskorpe eller lignende, så han får sin lyst til at bruge munden stillet og samtidig drejes væk fra det han er igang med på en naturlig måde.
Du skal sikre dig at hans hænder og negle er rene og klippes, så der ikke er generende neglerødder eller andet han kan blive fanget i at ville bide i eller pille i.
Du kan naturligvis overveje om du vil komme "go-negl" eller noget tilsvarende på hans negle, fordi det smager rigtig grimt. Men der er en risiko for at der jo så netop sættes ekstra fokus på neglene og neglebideriet og at problemet derfor forstærkes og ikke afhjælpes. Du kan evt. putte det på når han sover, så han ikke ved det, ikke registrerer det ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

