Svar: Besvær med at synke mad
Kære Ida Marie
Tak for dit brev og velkommen tilbage - dejligt at høre at storesøster trives og at I nu også har fået en lille dreng :)
Det lyder som om at han trives, han vokser som han skal, tager flot på og responderer rigtig godt på den mælk og mad han får ... men det lyder også som om at han har problemer med sit svælg og svært ved det at synke. Du fortæller at han er blevet undersøgt flere gange og han har ikke problemer med forsnævring. Han er for nylig sat i refluks behandling og I afventer effekt af dette.
Ud over behandling for refluks, så skal man naturligvis også overveje om han kan have problemer med hævede mandler og polypper - det går jeg ud fra er tjekket?
Man kan også overveje om han reagerer allergisk på bestemte fødevarer eller andre ting, der gør at hans slimhinder hæver og dermed irriteres. Har han nogle symptomer på allergi i øvrigt?
Du fortæller at han tidligere har fået astmainhalator og at det har hjulpet ham en månedstid, men derefter lyder det som om at det stadig var problematisk - og du skal naturligvis bede om at han stadig udredes, hvis du ikke synes at de ting der sættes i værk hjælper ham.
Måske har han generelt svært ved at bearbejde føde i munden og har brug for mundstimulering. Dette tilbydes af flere ergoterapeuter med speciale i børn med sanseintegrationsproblemer og du kunne prøve at undersøge mulighederne for at få ham givet mundstimulation. Det er bestemte øvelser, som du også kan læres op i at lave på ham selv. Også kranio-sakral-terapeuter kan nogle gange lave en behandling af barnets gane og på den måde være med til at bedre barnets evne til at spise ... det er ikke en officiel anbefaling, men jeg har hørt forældre fortælle at de har oplevet effekt af det ...
Derudover tænker jeg at det er vigtigt at din dreng får skemad flere gange dagligt, så hans behov for næring dækkes og så han stille og roligt lærer at spise mere og mere rigtig mad og også bliver mæt nok til at kunne undvære brystet om natten. Han er nødt til at indtage mad nok for at mælkebehovet også kan skrues ned og han er modsat også nødt til at indtage mindre mælk, for at have lyst til at spise mere rigtig mad.
Du må gerne give ham grød og mos der er blendet og meget fint og lindt i konsistensen. Lige nu er det ikke så vigtigt hvordan konsistensen er, prøv i stedet at fokusere på:
- Små hyppige måltider. Det er vigtigt at han spiser lidt og tit end få og store mængder af gangen. Det gør for det første at han bedre kan holde maden i sig og ikke gylper det op, hvilket også er vigtigt for at få en god fornemmelse af at spise. Og det gør også at hans blodsukker holdes mere stabilt.
- Sørg for en fast rytme, hvor han tilbydes skemad på samme måde hver dag og flere gange om dagen. Den faste rytme, den faste måde at gøre tingene på vil forberede ham til at det nu er spisetid og hvad det drejer sig om.
- Giv ham masser af smag og variere typen af grød, grøntsager osv. så han får så meget forskelligt som muligt. Jo mere varieret smag, jo mere forskelligt du kan give ham, jo mere forebygger du også kræsenhed fremover.
- Giv ham blød mad i hånden, som han selv kan sidde med og gumle på. Vælg f.eks. bløde både af appelsin, som han kan ...
... sidde og sutte saften ud af eller ringe af agurk, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende. Start med dette og når det fungerer, så prøv med ristede rugbrødsbjælker, en kiks eller lignende - men prøv i første omgang med noget som ikke krummer, fordi krummer jo naturligt vil sætte sig fast og kildre let i halsen.
- Hold skemad og mad i hånden/mad i stykker adskilt. Det er vigtigt at han ikke forvirres af måden han får mad på. Det er vigtigt at den mad han får med ske er mild og lind og lærer ham at det skal mere eller mindre bare synkes, hvor den mad han får i hånden eller som du prøver at give ham med dine fingre, skal der arbejdes mere med i munden.
- Vent med mad i små stykker og hapsere. Og når han virker parat til at få lidt i munden, som kræver lidt mere bid, så sørg for at komme det ind i siden af munden på ham, så han med det samme kan tygge sammen om det. Hvis det kommer ind foran i munden, så er risikoen for at han fejlsynker større.
Med hensyn til de mange natamninger, så tænker jeg at du skal prøve at nedtrappe disse. Prøv om du ikke stille og roligt kan komme væk fra at lægge ham til brystet så mange gange om natten, ved at tilbyde brystet, men gøre det mere og mere kortvarigt. Lad ham få brystet, die lidt, falde til ro og prøv så at lirke brystvorten ud af munden på ham. I starten vil han søge den igen og så får han den igen, men prøv hele tiden at trække brystet til dig. Samtidig skal du så sætte noget andet i stedet, det kan være beroligende ord, kærtegn osv. så du lærer ham at komme videre i søvnen uden at behøve brystet i munden.
Prøv også at elevere hans hovedgærde i sengen lidt ekstra, evt. ved at komme en pude ind under madrassen i hovedenden eller ved at sætte et par klodser under sengen ben i hovedenden, så sengen løftes i den ende. Det vil være lettere for ham at trække vejret, hvis han sidder lidt op og sover - og det vil være dejligt at han ikke behøver sidde op af dig hele natten, så du også kan få sovet lidt. Hvis I har mulighed for at købe jer en eleverbar seng, så ville det også være rigtig dejligt for dig, for så kan du i det mindste sidde med ham op om natten og stadig være i din seng - men det bedste er naturligvis hvis han kan lære at sove i sin egen seng og sove godt der.
En flaske med f.eks. Enfamil AR specielt udviklet til børn med refluks kunne godt hjælpe. Den virker ved at være tynd i flasken og først blive tyk i maven og det at den er tykkere i maven gør, at han ikke har så meget mælk der står og kører op og ned i spiserøret, når han så skal ligge ned og sove .. På den måde vil det godt kunne give jer en bedre og mere rolig start først på natten ...
Han har dog også en alder nu, hvor han jo naturligt via skemaden vil få mad der ligger tungere i maven og på den måde burde det også hjælpe ham ...
Og så har du stor grund til at håbe og tro at det bliver bedre med tiden. Bare det at han bliver større og rent fysisk vokser vil gøre at hans øvre og nede luftveje også bliver større. Der bliver bedre plads og tendensen til at slim irriterer bliver således mindre og hans evne til at hoste det løs og klare det på egen hånd bliver således også større ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire

