Svar: Brug af sut - 14 mdr.
Kære Lisbeth
Tak for dit brev :)
Du fortæller at din datter, som nu er 14 måneder gammel, har fået suttebud. Du kan se at hendes tænder har taget skade og er blevet skæve af at bruge sut ... Og det lyder ikke godt...
Jeg synes du skal bestille en tid hos tandlægen og lige få afklaret om det er på grund af sutten, at jeres datters tænder er skæve eller om det kan have en anden årsag. Hvis tandlægen bekræfter at det er suttebid hun har, så er det en rigtig god idé at få skåret kraftigt ned i brug af sut - og det gælder uanset hvilken sut hun har. Alle sutter kan, hvis de bruges for meget, give suttebid.
En løsning kunne naturligvis være at din datter slet ikke tilbydes sut, men problemet i dette er at hvis hun har et stort suttebehov, så vil hun sandsynligvis begynde at bruge sin tommelfinger i stedet og det er bestemt ikke bedre for hendes tænder og tandstilling, tværtimod! Dertil kommer at tommelfingeren vil hun kunne bruge i årevis, nogle helt op i skolealderen og det er heller ikke godt.
Din datter bør som udgangspunkt kun bruge sut, når hun skal sove. Det vil sige når hun puttes til sin middagslur og når hun puttes til natten. Hun bør ikke bruge sut i løbet af dagen og bør ikke løbe rundt med sin sut i munden. Det vil ...
... ud over at påvirke hendes tænder også kunne påvirke hendes tale og sproglige udvikling, hvis hun har sut i munden hele tiden.
Hun har en alder nu, hvor I kan introducere en puttebamse eller putteklud og det kan være en rigtig god idé at arbejde på dette, som en substitut for sutten og for jer :)
Jeg kan ikke se de sutter hun er glad for og naturligvis kan en sut være så stor, at den skader tænderne mere end en anden. Der findes også sutter på markedet som sælges som værende bedre for tænderne, det ved jeg godt. Faktum er dog, at det ofte handler om at barnet får sutten for meget og at brugen af sut skal minimeres og at det er her I skal sætte ind.
Og ja det er naturligvis synd for jeres datter at I først har lært hende og vænnet hende til en sut og så tager den fra hende, men det er modsat også synd for hende, hvis hun får skadet sine tænder. Selvom der er tale om mælketænder og de skiftes ud, så har sundheden af mælketænderne stor betydning for sundheden af de blivende tænder. Men igen - tal med tandlægen om, hvor stort problemet er.
- Og lad nu være med at skælde din mand ud, han har jo købt sutterne i den bedste mening og lillepigen har jo også være glad for dem :)
Håber I finder en god løsning, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to

