Svar: Store søvnproblemer
Kære Jette
Det lyder for mig som en god løsning, hvis du og din søn kunne sove sammen i en periode. Dette fordi jeg tænker, at hvis du med det samme med dine hænder, kærtegn, beroligende ord og nærhed kan få ham videre i søvnen, så vil det være rigtig godt. Som det er lige nu, så lyder han til at vågne for meget op og dermed være for svær at få til at sove igen. Han når at rejse sig, sætte sig op, bliver for ked af det og for vågen og har også brug for at komme op i din favn, for igen at finde ro og komme videre i søvnen .. men hvis du lå ved siden af ham, så ville du kunne få ham videre i søvnen med det samme og I villle kunne komme ud over det at han skulle op. Så på sigt, vil det højst sandsynligt gøre det lettere også at få ham videre i søvnen i egen seng.
Det kan godt være at han vil have behov for en overgangsperiode, en glidende overgang. Hvor han f.eks. starter med at ligge ved siden af dig i din seng og når han kan sove videre der, så flyttes han over i egen seng - men i egen seng ved siden af dig. Det at koble tremmesengen til din seng, ved at fjerne den ene side af tremmesengen, vil gøre det muligt at han ligger i egen seng og lærer at sove der og du kan ligge ved siden af i din seng. Og når han så kan finde ud af at sove og komme videre i søvnen i egen seng, så kan han flyttes til sit værelse ...
Risikoen for vuggedød er meget lille med den alder han har nu, men det må anbefales at han stadig har plads, når han ligger ved siden af dig og det vil også være en god idé at han har sin egen dyne. Det er især de første 6 måneder at børn risikerer vuggedød, når barnet når den alder og selv er i stand til at flytte på sig, skifte stilling under søvn, sparke dynen af osv. så er risikoen minimal.
Det er meget normalt at børn vågner op efter ca 60 minutter, fordi de netop der skifter søvnstadie og det bedste man kan gøre er enten at lade barnet være og forsøge at lade barnet selv finde videre i søvnen eller at hjælpe barnet videre med så lidt hjælp som muligt, det vil sige med kærtegn og nærhed. Det er ...
... vigtigt at man så vidt muligt ikke begynder at tage barnet for meget op eller f.eks. giver sutten ...
Du skriver at om dagen har I også problemer, men "når I giver ham sutten og triller med ham, så falder han ofte i søvn igen". I skal være opmærksomme på brugen af sutten, fordi jeres dreng faktisk også kan vågne af det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Det handler om at han har lært, at hver gang han vågner, så kommer mor med sutten og det giver ham en vane med at vågne, hver gang sutten falder ud, fordi han forbinder det at sove med at have sutten i munden.
Det er sådan at når han sover, så slappes alle muskler i kroppen, også kæbemusklen og det betyder at sutten naturligt falder ud. Når han så sover let og i sin underbevidsthed registrerer at alt er som da han faldt i søvn, så vil han naturligt registrere at sutten mangler og det er vigtigt at han her kan lære at omme videre i søvnen uden at få sutten. For ellers vågner han op og kan ikke sove før du giver ham sutten i munden igen ...
Alternativet er naturligvis at du lærer ham selv at finde sin sut og hvis problemet hos jer er at han har brug for sutten om natten, så kan du prøve at gøre en indsats for at lære ham dette. Dette skal trænes i løbet af dagen og du lærer ham det ved konsekvent at give ham sutten i hånden og ikke i munden. Han får sutten i hånden og skal selv føre den til munden. Dette skal så overføres til om natten, sutten kan kobles til en sutteklud og du kan også lægge flere sutter i sengen. Når han så vågner og søger sin sut, så skal du hjælpe ham med at lede efter den, føre hånden rundt for at finde den og han skal selv komme den i munden. Så hvis dette er problematikken hos jer, så er det altså vigtigt at du her prøver at gøre ham selvhjulpen, så det ikke er dig der yder denne natlige service - det bedste er dog, hvis han kan lære at sove uden at få sutten natten igennem ... :)
Om zoneterapi vil hjælpe på søvnen, tja - det afhænger nok af hvem man er og hvad man tror på ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to

