Svar: Natputning

---

Kære Luna´s mor

Jeres datter gennemgår en rivende udvikling lige nu og det er helt naturligt at hun søger mor ekstra og klynger sig lidt mere til dig. Det er ikke fordi du gør noget forkert, det er fordi at forholdet mellem dig og din datter naturligt er anderledes end det forhold der er mellem far og datter.

Det er sandsynligvis dig der har gået mest hjemme med hende, du har ammet og jeres bånd har fra starten været meget stærk. Det betyder ikke at hun ikke er ligeså tæt knyttet til sin far, men båndet er et andet og han har naturligt også en anden ro, en dybere stemme og sender naturligt nogle andre signaler end mor gør - simpelthen fordi han er en mand og du er kvinde. Vi er forskellige.

Og I skal se forskelligheden som en styrke, for det er jo netop rigtig dejligt at far kan tage over en gang imellem og gøre noget som ikke virker så godt for mor - og andre gange vil det så være modsat, at det er mor som har bedst held med at opnå visse ting hos jeres datter. Det er derfor ikke et spørgsmål om at du partout skal tage kampen op, hvorfor skulle du det, når far kan gøre det uden problemer. Så er det naturligvis far der lige nu skal putte.

Når det er sagt, så er det dog helt naturligt at du også putter og også siger godnat, så din datter ikke oplever at du svigter hende eller afviser hende. Det er helt naturligt at alle siger godnat til hinanden om aftenen.

Jeres datter oplever lidt nu mere og mere af verden og hun begynder at få lidt farefornemmelse, altså lidt ...

---

---

... fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade, men at den også er farlig. Hun møder mere modstand i løbet af dagen, hun får flere "nej´er" i løbet af dagen, hun bliver holdt fast, fordi hun ikke må løbe ud på vejen og hun hindres i mange af de ting hun gerne vil selv. Hun oplever også modstand fra andre børn, de skubber til hende, tager legetøj fra hende, de hiver i hår, nogle bider måske og hun oplever også at det at flytte på sig, kan være svært. Det går så dejligt med at løbe og pludselig falder hun, slår sig. Eller hun klatrer op og står stolt og højt, balancerer og falder så alligevel eller finde ud af at hun ikke selv kan komme ned igen.

Og denne spirende farefornemmelse og søgning mod at afprøve verden mere og mere på egen hånd, det gør hende naturligt mere klyngende. Og det er sådan at hun er nødt til at føle sig fuldstændig tilknyttet for at kunne separere sig. Derfor vil hun lige nu søge dig ekstra meget, klynge sig ekstra til dig - man kan tale om en gentilnærmelses-separations-fase, hvor hun på den ene side vil op til dig, vil bæres, holdes op og mærke dig og på den anden side også skubber dig væk, vil selv osv. Det kan være svært at finde ud af som mor, hvad der er det rigtige at gøre og hvad hun egenligt vil (hun ved det sikkert heller ikke altid selv), men hun har brug for at mærke dig, brug for at mærke at du er der for hende, netop for at kunne separere sig fra dig.

---

---

Så det I mærker lige nu er altså tegn på en sund og fin udvikling :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---