Brev:
En vred 4-årig
Kære Helen
Ja, det er jo længe længe siden, jeg sidst har haft behov for at skrive.
Jeg tror nu, at ”vores problem” er ret normalt, men min mand og jeg føler alligevel, at vi har brug for et godt råd…
Mit spørgsmål går på vores søn, som har det vildeste temperament. Først lidt baggrund: Han udvikler sig rigtig fint men har været lidt sen til at gå, at tale, at smide bleen og den slags milepæle. Han har dog et udmærket sprog i dag, men kan godt have lidt svært ved at finde ordene - især hvis der er uro omkring ham.
Han og tvillingesøster leger rigtig fint sammen, og han trives i børnehaven. Han har ikke noget bedsteven, og leger nok mest med de lidt ældre drenge i børnehaven. Vi har ikke de bedste erfaringer med at have legekammerater hjemme til ham, da han har svært ved at dele sit legetøj til tider. Han er en følsom dreng, som altid har været meget utålmodig, og hvis ikke vi reagerer prompte på hans spørgsmål/krav, kan han flippe ud. Han bliver langt oftere sur end sin søster. Det er faktisk sådan, at han nok får lidt længere line end sin søster, fordi han reagerer så voldsomt, og man ikke kan tale så meget fornuft med ham. Han kan simpelthen ikke finde ud af at ...
... udsætte sine behov, eller forstå hvorfor det kan være nødvendigt at udsætte dem. Jeg behøver vel ikke skrive om alle de fantastiske gode, kærlige og sjove sider, som han selvfølgelig også har :-)
Problemet er, hvordan vi takler hans raserianfald. Hvad søren gør man, når alt er prøvet? Han kan blive rasende over ”små” ting, og han kan slet ikke slippe vreden igen. Han skriger så højt, at man bliver bange for at glassene springer, slår, kaster med ting, siger at han vil ødelægge dit og dat, gør bevidst noget som han ved gør ondt på os, kalder os de værste gloser osv. Man kan slet ikke tale med ham.
Vi har forsøgt os med forskellige reaktioner: Blive i os selv og sige ”jeg vil ikke have, at du slår” osv., vi har sendt ham ind på værelset, vi har ignoreret ham, vi har skældt ud og råbt højt, vi har været anerkendende ”jeg kan høre at du er meget vred nu”, ”det kan ikke lade sig gøre nu, men næste gang skal vi nok huske det” osv.
Umiddelbart er der ikke noget, der rigtigt kan få ham ud af raserianfaldet og vreden, og jeg er lidt bange for at takle ham forkert og få ham til at føle sig helt forkert med dårligt selvværd til følge.
What to do?
Kærlig hilsen
Christina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder