Annonce

Annonce

Svar: Når man skal fra ble til toilet


18. januar 2012

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Pernille

Dejligt at høre fra dig igen og tillykke med at I har fået en lillebror :)

Renlighed er noget man modnes til og det lyder ikke som om at jeres datter er hverken fysiologisk eller mentalt parat endnu - og det er helt okay, I skal ikke presse hende og slet ikke nu hvor hun er blevet storesøster ...

Et tegn på at barnet er ved at være fysiologisk parat er at hun kan holde sig i mindst 3 timer. Det kan derfor være en idé at skifte hendes ble med 3 timers mellemrum i en periode, for at se om hun kan holde sig tør så længe.

Derudover er det sådan at renlighed har 3 faser:

1. Fase: Jeres datter registrerer at hun har brug for en ny ble og kommer og beder om at få en ren og tør ble på.

2. Fase: Jeres datter registrerer selve vandladningen og siger "nu tisser jeg!".

3. Fase: Jeres datter når at sige til lige inden og løber med jeres hjælp for at nå potte eller toilet i tide.

Jeg er ikke helt klar over hvor varmt det er hvor I bor? Når jeg spørger ind til dette, så er det fordi det kan være en god idé at udnytte sommeren og tage bleen af barnet, fordi det kan være med til at 'skubbe' lidt til faserne og give hende en opmærksomhed på, hvad der egentlig foregår. Hvis hun står i haven i et par bikinitrusser og pludselig tisser, så vil hun naturligt kikke ned, hun vil mærke vandet der løber, vil måske blive lidt forskrækket over det og I vil kunne sige "nu tisser du og på den måde hjælpe hende til at få en bevidsthed omkring det.

I kan så hente potten ud i haven eller vise hende toilettet og så på den måde prøve at motivere hende til at mærke efter næste gang, så hun kan prøve at sætte sig på toilet eller pottet. Det er vigtigt at hun ved, hvad det er hun skal mærke efter ..

Jeg er ikke tilhænger af at man tager bleen af for tidligt i ...


Annonce

... selve renlighedstræningen. Jeg tror på at man kommer længere med den succesoplevelse det er at ha en tør ble, fremfor det nederlag det er, hver gang man står med våde bukser.

Derfor foreslår jeg at man indfører faste toilettider, så jeres datter følges på potte eller toilet på de tidspunkter, hvor vi andre også tisser normalt. Det vil i første omgang sige at hun skal tisse, som det første, når I står op om morgenen og som det sidste inden hun går i seng. Det vil ofte være i forbindelse med aftenbadet. Og stille og roligt kommer flere faste toilettider til, så hun også tisser inden I kører op for at handle, løber ud for at lege eller lignende.

I denne proces skal hun stadig have sin ble på og det er en god idé at bruge buksebleer der kan trækkes op og ned som et par trusser. Bleen bruges som en sikkerhed og netop positivt. Hvis hun har en tør ble, så er det super godt, så kan den bruges igen, hvis bleen er våd, så var det jo rigtig godt hun havde den på og så prøver I bare igen næste gang.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

I skal ikke spørge hende om hun skal tisse, for så kan du være sikker på at hun siger nej og tisser få minutter efter. I stedet skal du tage hende i hånden og følge med hende på toilettet og sige "kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører" og så tisser I som en helt naturlig regel der gælder både for børn og voksne. Kommer der noget, så er det super flot og gør der ikke, så er det rigtig fint at hun prøvede. Fuldstændig ro på, ingen problemer der, så naturligt som muligt.

Det er altid nødvendigt at hun selv viser interesse for samarbejdet, hvis hun ikke selv virker motiveret, så må I vente og se om hun ikke bliver klar senere hen :) Lige nu lyder det som om at hun har brug for mere tid - og måske vil hun være meget mere klar om ½ år ... :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce