Annonce

Annonce

Brev:

Vores datter og min mor


18. januar 2012

Alder:
2 år

Vores datter og min mor

Hej Helen

Her kommer lige mit tredje spørgsmål i denne omgang. Har ikke skrevet det hele sammen i et spørgsmål, da jeg tænkte det ville være lidt forvirrende med så mange emner på en gang :)

Jeg har et spørgsmål vedr. min mor og hendes forhold til min datter.

Min datter på to år er meget glad for sin mormor og jeg prøver meget at opfordrer til at de får et godt forhold til hinanden, da jeg jo bare synes at jo flere der elsker min datter - jo bedre :)

Min mor er alkoholiker og har været det al den tid jeg kan huske. Jeg ved ikke hvor stort omfanget af hendes drikkeri er længere, men da jeg var barn og boede hjemme drak hun sig fuld ca 3-4 gange om ugen. Og ikke bare lidt fuld, men så fuld at hun tit væltede rundt og gik omkuld måske på stue eller køkkengulv. Det skal dog siges at min mor har et meget kontrolleret forhold til alkohol alligevel, da hun formår at passe sit arbejde og kun at drikke, således at hun fortsat kan opretholde en facade omkring at hun ikke har et problem med alkohol. Så hun kan ligesom styre det til at hun kun drikker når hun er alene eller når der er en social lejlighed, hvor det er socialt acceptabelt at drikke.

Mit spørgsmål går på, at min mor gerne vil have min datter på besøg til overnatning. Jeg ved at min datter vil være helt tryg ved det og at hun helt sikkert vil syntes ...


Annonce

... det er hyggeligt. Problemet er, at jeg helt bestemt ikke vil være tryg ved det, da jeg vil være enormt nervøs for at hun drikker sig fuld og ikke kan tage ansvaret for min datter, mens hun er der. Ind til videre har jeg udskudt det ved at sige, at jeg synes hun er for lille eller at det ikke lige har passet ind af den ene eller anden grund, men det begynder at være svært at blive ved med at finde på undskyldninger.

Det skal siges at min mors alkoholproblem er ikke noget som hverken jeg eller mine søskende snakker med min mor om og hun drikker sig aldrig fuld længere, når mig eller mine søskende er på besøg med vores familier, så hun kan jo godt kontrollere det. Det jeg kan blive nervøs for er at når min datter fx er kommet i seng, skal hun lige have et glas vin og så et mere og et mere osv. og at hun til sidst er helt sanseløst fuld, som jeg jo har set flere gange i min barndom og som jeg kan høre hun er stadigvæk en gange imellem når hun ringer eller kommer på besøg og lugter af et helt værtshus.

Mit spørgsmål er, om du synes jeg skal lade min datter overnatte derinde og stole på at hun ikke drikker sig fuld - altså om jeg er lidt hønemor? Eller om jeg på en eller anden måde skal få sagt til hende, at det altså ikke kommer til at ske, at hun kommer til at overnatte hos hende.

Fra den lidt splittede mor...

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce