Svar: Total forvirring omkring madmœngde
Kære forvirrede mor
Tak for dit brev :)
Det er altid svært at vurdere, hvor meget mælk barnet egentlig får, når det både ammes og får flaske - men som udgangspunkt er jeres drengs behov for mælk stadig stort og han bør stadig få mere mælk end han får skemad. Det handler ikke kun om at give ham kalk nok, men også om at sikre ham væske nok.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen trives med 5-6 amninger eller flasker i døgnet og derudover vil det være rigtig godt med mange små måltider skemad. Jeg anbefaler at man tilbyder lidt mindre mængder skemad af gangen og i stedet flere små måltider dagligt. Det er således bedre at jeres dreng f.eks. får ¾ dl skemad to gange dagligt end 1 ½ dl skemad på en gang ... Dette både for at sikre plads til både skemad og mælk/væske, men også for at give ham så varieret en kost som muligt hele dagen igennem. Jo mere forskelligt han kan få, jo mere forebygger du også kræsenhed fremover.
Hans mælkebehov vil normalt i denne alder ligge på mellem 800-1000ml mælk i døgnet ved siden af hans indtag af skemad og den mængde vand han kan drikke af en kop.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angive tider ser således ud:
Tidlig morgen 06 :Ammes
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur 9.30
Frokost 11.30: Grøntssagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 16: Ammes igen og får her ofte også lidt frugtmos, ...
... frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos og igen varieres med lidt kød og fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se af denne plan, så foreslår jeg at du giver flere små måltider dagen igennem - Det er f.eks. bedre at du giver ham 1 dl. grøntsagsmos med kød eller fisk, supplerer med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, tilbyder vand af kop og så ammer ham inden middagsluren end at du giver ham 2 dl mos og han så ikke vil have mælk inden han skal sove ..
En normal portion ligger mellem 1-2 dl. færdig grød eller mos og nogle børn spiser naturligt store portioner - men det er vigtigt at du stadig sikrer dig plads nok i hans mave til mælk/væske. Og har han brug for at få noget i munden, så vil det være rigtig godt at stimulere og træne hans mundmotorik ved at give ham bløde frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker osv. i hånden at gumle på :)
Du kan godt gå over til at give flaske i stedet for at amme - i givet fald bør flaskerne ligger på samme tidspunkt som amningerne er placeret i min plan.
Jeg har lavet en bog der hedder "Helens bog om børn og mad". I den kan du finde dagsplaner fra nu og til din dreng er 18 måneder gammel. Du kan læse om de forskellige fødevarer og hans behov, du kan finde opskrifter og forslag til hver alder og guides igennem de første smagsprøver og til at han er rigtig godt igang med familiemaden :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke og fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.