Svar: Sovepladsproblemer
Kære mor med pladsproblemer
Tak for dit brev og velkommen til :) Og tillykke med at I venter en lillesøster :)
Som udgangspunkt kan din dreng jo sove hvor som helst, men han vil helst sove sammen med jer og det kan man jo ikke fortænke ham i. Det er det han er vant til og han vil bestemt ikke have lyst til at I sover sammen med lillesøster væk fra ham ...
Behovet for at have legekammerater med hjem og have et værelse for sig selv - lyder til at være et behov eller et ønske fra jeres side. Det lyder som om at du synes det vil være rigtig rart for ham, men ikke som noget han egentlig selv vil sætte særlig stor pris på - måske nyder han bare at I rent faktisk ikke har mere plads end I har, fordi han så naturligt altid vil være tæt på jer - også når nogen er med hjemme og lege ...
Jeg kan godt forstå at I har bestilt en juniorseng til ham og at I gerne vil have at han lærer at sove i den. Det lyder også som en god idé. Jeg kan dog ...
... ikke lade være med at tænke på, om ikke han ville kunne nyde og også acceptere det bedre, hvis hans nye seng stod i stuen? Vil det være en mulighed? Det ville gøre at han ikke følte sig sendt væk om aftenen og det ville samtidig gøre at I kunne beholde jeres soveværelse med lillesøster. Det ville også gøre at hun havde et sted at sove, hvor der var mere ro for hende, når storebror naturligt havde legekammerater på besøg eller bare var hjemme, for det vil naturligt heller ikke være særlig rart for ham, hvis han altid tysses på og føler at han ikke må være der og altid skal tage hensyn til hende den lille ... :)
Kunne I evt. lade soveværelset være jeres og lillesøsters værelse og så indrette et hjørne i stuen, hvor jeres dreng kunne have sit "drenge-hjørne"? Så ville I stadig være der for ham, når han skulle sove om aftenen og I ville kunne gå i seng senere og skabe den ro og nødvendighed der var, også for lillesøsters skyld. Bare en tanke...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder

